Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

»Hvis man vil stramme op, er der nok at tage fat på. Det kan kun gå fremad«

Det er en tradition at Blå Mandag afholdes efter ens konfirmation. Tivoli bliver ofte fyldt op på årets store Blå Mandage. Arkivfoto: Torkil Adsersen/Scanpix 2013
Det er en tradition at Blå Mandag afholdes efter ens konfirmation. Tivoli bliver ofte fyldt op på årets store Blå Mandage. Arkivfoto: Torkil Adsersen/Scanpix 2013

Egentlig er det en modig beslutning, som skoleleder Andreas Elkjær i Espergærde har truffet – at inddrage konfirmandernes traditionelle fridag, Blå Mandag. Man bliver aldrig populær på at anfægte privilegier som velerhvervede fridage, så: point for beslutsomheden.

Til gengæld må man sige, at hvis formålet er at øge undervisningstiden og højne fagligheden i folkeskolen i al almindelighed, var der nok andre fronter, en skoleledelse kunne sætte ind på. I løbet af et skoleår er der i forvejen ganske mange ferier og fridage. Forældrene er flittige til at tage deres børn ud af undervisningen i tide og utide, og det er et velkendt problem, at børn og unge på skoler landet over udsættes for urimeligt mange, ofte indholdsløse, vikartimer.

Hvis man vil stramme op, er der nok at tage fat på. Det kan kun gå fremad. For nogle år tilbage forsøgte Det Radikale Venstre at rejse en generel diskussion om de mange fridage, som danskerne har, ikke mindst her i foråret. I god radikal ånd gik man løs på de kristne helligdage – den socialistiske helligdag, 1. maj, lod man uberørt. Forslaget døde dog en stille død. Om konfirmanderne skal have lov at fejre deres Blå Mandag, som traditionen byder, er en beslutning, der må ligge på den enkelte skole og i kommunerne. Men man kan undre sig over, hvorfor det lige er her, at skoleledelsen i Espergærde vil sætte ind. Begrundelsen fra ledelsens side er, at konfirmation er en privatsag, og de tilhørende festligheder dermed hører til i privatlivet.

Ja og nej. Selvfølgelig er tro og konfirmation en privatsag. Men historisk er der en tæt tilknytning mellem den danske folkeskole og kristendommen. Da undervisningspligten under kong Frederik 6. blev indført i 1814, var formålet bl.a., at børnene skulle oplæres i Luthers katekismus. Danmark er – det står i det nuværende regeringsgrundlag – et kristent land. Og i efterdønningerne af den seneste folkeskolereform opstod en diskussion om, hvorvidt der var levnet plads til, at de unge i 8. klasserne kunne få tid til konfirmandundervisning. Det er bl.a. resulteret i en forsøgsordning, hvor nogle kommuner kan lade konfirmandundervisningen indgå som en del af den understøttende undervisning.

Helt at kappe båndet mellem skole og kristendom skal der nok mere end en enkelt skoleledelse til. Den tilhørende Blå Mandag, hvis navn der findes flere forklaringer på, kan ikke kaldes en religiøs begivenhed. Men traditionen med, at de nykonfirmerede mødes dagen efter, at de officielt er indtrådt i de voksnes rækker, kan spores tilbage til 1700-tallet. At dagen så har udviklet sig til et forbrugsorgie er en anden sag. Men Blå Mandag er mere end et forbipasserende modefænomen. Måske har den gode skoleledelse i Espergærde sigtet mod en større mur, end man er i stand til at vælte.

Hvis ønsket – ikke blot i Espergærde, men bredere i folkeskolen – er at debattere omfanget af ferier og fridage, skal diskussionen være velkommen. Man kan udmærket forestille sig skoleåret tilrettelagt både med mere undervisningstid og med en højere grad af fleksibilitet. Men det faglige fundament for de vordende konfirmanders fremtid smuldrer næppe, fordi de holder en enkelt fridag ovenpå konfirmationsfesten.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.