Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

DR fylder for meget i det danske mediebillede

»DR holder til i et slot på Amager og vil ikke høre mere. DR alene vide.«
»DR holder til i et slot på Amager og vil ikke høre mere. DR alene vide.«

»Vi alene vide,« skal Frederik 6. have sagt. Kongen blandede sig i tidens nymodens trykkefrihed og ville ikke høre mere fra den kant. For alene han var jo »i Stand til at bedømme, hvad der er til begges sande Gavn og Bedste«.

Landet har et par århundreder senere fået en ny monark i form af Danmarks Radio. Og selv om vores ekstra statsmagt ikke ligefrem blander sig i trykkefriheden, har den indirekte sat trykkemuligheden under pres. At bevæge sig ind på mediernes store marked og komme til orde er på en vis måde blevet sværere siden stationens åbning i 1920erne. DR holder til i et slot på Amager og vil ikke høre mere. DR alene vide.

Stationen har senest sat sig selv på dagens orden med et udspil i onsdags. Man ville »skærpe public service-profilen« og »styrke indsatsen inden for kultur, børn og unge, nyheder og aktualitet« og en hel masse andet.

En afgørende grund til oplæggets fremkomst netop nu er formentlig de kommende forhandlinger frem mod medieforliget næste år. DR har hørt Dansk Folkeparti og flere andre stemmer kræve en slankning på op til 25 procent. Så man måtte finde en raison d’être, som de franske siger.

Argumentet for vores gigantiske støtte til DR handlede indtil for nylig om de stadigt voksende udbud af kanaler på flow-TV. DR vil lukke flere af dem i nærmeste fremtid, herunder DR3. Man har ganske pludselig set tidens trend og hørt om de nye udfordringer fra internettet. Og fordi man så nødig vil undvære sine penge, argumenterer man nu for noget nær det modsatte. At man sagtens kunne kreere fremragende udsendelser på TV og internet for færre midler, turde være relativt åbenlyst. DR har aldrig gjort sig specielt kendt for sparsommelighed. Slet ikke de senere år. Men én bremse på »trykkemuligheden« for aktører udefra er større endnu og handler i sidste ende om DRs selvforståelse og om den almindelige danskers forståelse af begrebet public service.

DR har de seneste år gjort sig selv synonym med dette begreb. Ikke så få danskere ser slet og ret DR som selve sindbilledet på public service. Men det forholder sig faktisk lige modsat – og hvis DRs ledelse ikke snart tager den virkelighed alvorligt, må politikerne gøre det for dem.

DR må ikke lukke sig om sig selv. Stationen skal meget langt væk fra synet på sig selv som en virksomhed med fokus på konkurrence. Og ledelsen lever helt fint op til mange af public service-lovens punkter og holder fanen om eksempelvis tro, kvalitetsdrama og den smallere musik tilpas højt. Men politikerne skal også tage public service-loven alvorligt og især læse sidste sætning i den meget omtalte paragraf 10 ekstra nøje: »Programvirksomheden skal endvidere afspejle bredden i produktion af kunst og kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund«.

DR har lige så stille drejet vores fælles opfattelse af public service og gjort den synonym med sig selv. Et for stort DR kan være dræbende for dansk kultur. Begrebet public service handler om almenvellet og vores sikring af dets fortsatte eksistens – hvilket enhver ansats til monopol som bekendt modarbejder.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.