Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Dilemmaer på Middelhavet

En båd med flygtninge og migranterr ud for Libyens kyst i Middelhavet.
En båd med flygtninge og migranterr ud for Libyens kyst i Middelhavet.

Hvordan stopper man med acceptable midler de millioner af hovedsageligt unge afrikanske mænd, som de næste år må forventes at sætte kursen via Middelhavet til Europa? Kan man fratage unge mænd lysten til at søge en fremtid i Europa, når selv en tilværelse som illegal indvandrer forekommer dem mere attraktiv end en arbejds- og udsigstløs fremtid i deres hjemland?

De spørgsmål debatteres nu på tredje år i Europa, hvortil antallet af illegale migranter stiger år efter år. Mens tiden går, og nye hundredtusinder stævner ud i billige gummibåde, indkøbt via internettet fra Kina, breder rådvildheden sig. I stedet for at finde frem til holdbare løsninger diskuterer man, om EU’s myndigheder og NGO’ernes skibe skal sejle tæt på den libyske kyst for at opsamle migranter og flygtninge, eller om de skal holde sig længere ud til havs for ikke at hjælpe menneskesmuglernes forretning helt så meget som i dag med risiko for, at flere migranter drukner.

Den diskussion er der ikke grund til at bruge megen tid på. Selvfølgelig skal mennesker på havet samles op. Det er ikke alene en pligt i henhold til internationale regler, men også en selvfølgelighed i civiliserede samfund.

Derimod bør det ikke være en selvfølgelighed eller naturlov, at de illegale migranter sættes af i europæisk havn. I mange måneder har europæiske regeringer, inklusive den danske, drøftet med hinanden, om man kan oprette modtagecentre på anden jord end europæisk. Ideen opstod af alle steder i Tyskland sidste efterår, hvor den tyske indenrigsminister luftede ideen. I Danmark er der et markant flertal i Folketinget for at forfølge ideen, som senest Socialdemokratiet har gjort til sin officielle politik.

Der er mange afgørende argumenter for tankegangen. Først og fremmest de økonomiske og kulturelle argumenter. De europæiske samfund kan ikke holde til millioner af indvandrere, der ikke har en jordisk chance for at forsørge sig selv i job, der kræver blot et minimum af uddannelse. Hovedparten af dem vil få afslag på asyl og vil i stedet skulle overleve på gaden eller som illegale lavtlønnede landbrugsarbejdere i Sydeuropa. Det er ikke fair, hverken overfor de pågældende eller de europæere, hvis ufaglærte job og sociale sikkerhedsnet bliver udfordret. Nye, store ghettoer, dyb armod og mere splittede samfund vil følge.

Australien har stort set standset indvandring fra Asien ved at fastslå, at ingen, der krydser den australske grænse illegalt, vil få ophold i landet. Europa behøver ikke at kopiere Australiens aftaler om asyllejre i Stillehavets østater, men også Europa må gøre det overbevisende klart, at ingen kan tiltvinge sig adgang ved at sætte sig ud i en gummibåd.

Dilemmaer og praktiske vanskeligheder ved at oprette asyllejre er der mange af. Først og fremmest: Hvem vil lægge jord til? Efter hvilke standarder tildeler man asyl, og hvordan fordeler man dem, der opnår asyl? Hvordan hjemsender man det store flertal, der ikke opnår asyl?

Europas fremtid hænger på, at svarene findes snart. Det er ikke nok at vride – og vaske – sine hænder.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.