Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Det syge USA

»Intet fungerer i Kongressen. Kun splid og modsætninger mellem de to partier.«

»Selv om republikanerne har flertal i begge kamre, plages partiet af opslidende interne magtkampe.« Arkivfoto: Scanpix
»Selv om republikanerne har flertal i begge kamre, plages partiet af opslidende interne magtkampe.« Arkivfoto: Scanpix

Verdens rigeste nation er stadig ikke i stand til at give alle amerikanere en tryghed, hvis de rammes af sygdom. Amerikanerne frygter, at den nye sygeforsikringslov, som republikanerne i sidste uge fik flertal for i det ene af Kongressens to kamre, Repræsentanternes Hus, vil medføre, at millioner af amerikanere vil stå uden sygeforsikring i fremtiden. Den nye lov åbner nemlig for, at amerikanerne skal betale en meget høj pris for at få en forsikring, hvis de i forvejen lider af en kronisk sygdom. I værste fald kan selskaberne nægte at forsikre dem, hvis det skønnes, at ansøgerne lider af for mange sygdomme.

Republikanerne har fra starten ønsket at få fjernet den tidligere præsident Barack Obamas sygeforsikringslov – den såkaldte Obamacare. Men løftet til vælgerne har hele tiden været, at det, der kom efter, skulle være bedre, billigere og dækkende for alle amerikanere. Ingen tvivl om, at Obamacare trængte til en opstramning. Men republikanernes modstand mod den tidligere forsikringslov var så stor, at de valgte helt at skrotte den og gennemføre partiets egen version. Det har ikke været et kønt forløb med dybe interne splittelser i partiet. Republikanernes egne vælgere er med god grund rasende. Loven er blevet hastet igennem med så mange uklare punkter, at selv partiets kernevælgere protesterer.

Nu er det Senatets tur, og ingen – hverken republikanere eller demokrater – er glade for det, de nu skal stemme om. Det er usikkert, om lovforslaget nogensinde slipper igennem Senatet. Millioner af protester er allerede indløbet, også fra republikanske vælgerkredse, der frygter, at deres medlemmer lige om lidt står uden forsikring. Republikanske politikere bliver i deres hjemstater mødt med protester. Så USA står splittet.

Hele forløbet omkring den nye lov viser alt det, som vælgerne har været rasende over, og som har betydet, at Donald Trump blev valgt til præsident. Intet fungerer i Kongressen. Kun splid og modsætninger mellem de to partier. Ingen enighed om noget som helst. Og selv om republikanerne har flertal i begge kamre, plages partiet af opslidende interne magtkampe. Som en af vælgerne forleden opgivende konstaterede, er der »ingen voksne til stede i Washington«.

Trump selv er bekymret. For hans kernevælgere i de fattige gamle stål- og kulstater risikerer at blive de første ofre for magtkampene i Washington. De kan stå uden sygeforsikring. Især kulminearbejderne som lider af sorte lunger, og som netop stemte Trump ind i Det Hvide Hus, fordi han talte deres sag. En grim situation for en præsident, der blandt andet blev valgt på at gennemføre noget, der ville være bedre end Obamacare.

Det har ikke været noget kønt syn. Det eneste gode, man kan sige om situationen, er, at den protestbevægelse, der blev skabt under det seneste valg, og som betød, at Trump vandt, fortsætter. Amerikanerne stiller i stigende grad krav om, at deres folkevalgte samarbejder. Det kan måske betyde, at Kongressens medlemmer begynder at tage deres arbejde alvorligt. For der er meget at tage fat på, hvis USA fortsat vil være den førende nation i verden. For den nye sygeforsikringslov er kun en lille brik i det enorme reformarbejde, USA trænger til.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.