Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Det jyske oprør må slåes ned

Når økonomien er stram, budgetlofterne snærrer og skatten ikke må stige, så kan man som kommune gøre to ting: Man kan gå i gang med sparekniven, rationalisere, skaffe nye indtægter og tilpasse budgetterne, så de er holdbare også på lang sigt. Eller man kan kigge sig rundt efter andre, som kan betale regningen. Det sidste har en række kommuner uden for hovedstaden med Aarhus` socialdemokratiske borgmester Jacob Bundsgaard i spidsen kastet sig ud i. I alt 16 kommuner inklusive de tre store - Aarhus, Odense og Aalborg - har han fået bag sit provinsoprør, som går ud på at kradse flere milliarder ud af hovedstaden og øge pengestrømmen fra øst mod vest. 

De »oprørske« kommuner vil have del i den såkaldte hovedstadsudligning, som i dag omfordeler 2,6 milliarder kroner mellem 34 kommuner i hovedstaden. En Robin Hood-model, som stammer helt tilbage fra 1937, hvor man forudså, at hovedstaden ville blive delt i nogle meget rige og nogle meget fattige områder. Aarhus-borgmesteren mener, at den særlige udligning i hovedstaden deler landet op i et A og et B hold, hvor det er ok at være fattig uden for hovedstaden, men ikke inden for. Hovedstaden er en rigmandsklub, som fordeler penge mellem hinanden og ikke tænker på resten af landet, er synspunktet. I Aarhus har man regnet sig frem til, at Aarhus eksempelvis ville kunne få ekstra 140 millioner, hvis man ophæver hovedstadsudligningen. København skulle samtidig aflevere 512 millioner, Frederiksberg, Gentofte, Høje Taastrup og Køge mere end 100 millioner hver.

Det er måske ikke så overraskende, at provinsen gerne vil have fat i flere af hovedstadens skatteindtægter. Det er her, en stor del af væksten foregår i disse år. De meget komplicerede udligningsordninger, som meget få mennesker i kongeriget kan gennemskue, skal revideres i 2018, og fremstødet er givetvis tænkt som en opvarmning til det forestående slag.

Men det jyske oprør må slås ned af flere grunde. For det første er der fortsat meget store økonomiske forskelle mellem kommunerne i hovedstads-området. I et sammenvokset storbyområde giver udligning over mere eller mindre tilfældige kommunegrænser betydeligt mere mening. For det andet omfordeles der i forvejen omkring 48 milliarder via den såkaldte landsudligning - hovedsagelig fra øst til vest, fra hovedstaden til resten af landet. For det tredje er der grænser for, hvor meget, man kan udligne forskelle mellem kommuner uden at det får negative økonomiske konsekvenser.

For nogle kommuner nord for København betyder udligningen, at kommunerne skal aflevere mere end 90 procent af den sidst indbetalte skattekrone. Det betyder, at der stort set ikke er noget incitament til at skabe vækst. Andre kommuner modtager så mange millioner, at det samme gør sig gældende. Udligningsordningerne er nødvendige i et lille land, hvor man gerne vil sikre en mere ensartet offentlig service. Men ordningerne har også en grad af planøkonomi over sig, og er direkte skadelige, når de fjerner konkurrencen mellem kommunerne i forhold til at skabe vækst og tiltrække skatteborgere og nye virksomheder. Der er behov for mindre udligning, ikke mere.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.