Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Det »giftige« København må have en ny styreform

Nogle strukturer og dybt problematiske forhold er så indgroede, at selv om de bliver påpeget igen og igen, og selv om der egentlig er stor politisk vilje til at ændre dem, så sker der ikke noget. Sådan er det med den københavnske styreform, som emmer af tung administration og forældede forretningsgange.

På Rådhuset i København er der i dag indbygget så mange konflikter og strukturelle snubletråde, at det særlige styre har det med at generere skandalesager på stribe. Det gælder både dem, der kredser om politikernes moral og personlige dømmekraft, som sagen om Anna Mee Allerslevs bryllup, og dem, der handler om overforbrug og sløseri med skatteborgernes penge. Til den sidste kategori hører indkøb af kostbare københavnske bycykler og opstilling af en lysende bænk til en million kroner på Islands Brygge.

Når hver af Københavns Rådhus’ syv borgmester opbygger deres egne kongedømmer med administration en velvoksen presseafdeling og egen ledelse og spindoktor, og når posterne er fordelt i en sindrig konstitueringsaftale på valgnatten, så alle større partier får en borgmesterpost, så er det ikke noget der fremmer samarbejdet. Tværtimod. Det betyder blandt andet at nogle borgmestre skal administrere budgetter og beslutninger, som de selv har stemt imod. I bedste fald kæmper man internt om ressourcerne og skubber dårlige sager frem og tilbage mellem de administrative enheder, I værste fald bekriger man hinanden med midler, der ikke tåler dagens lys.

Tidligere har man blandt andet forsøgt sig med lokale bydelsråd i Købanhavn. Men også de endte i overadministration og interne skandaler og skænderier. Sidst der var fra Folketingets side var villighed til at ændre på den tunge styreform, var forud for kommunalvalget i 2009, hvor Ritt Bjerregaard var overborgmester. Men også de planer strandede, da Venstre og Konservative frygtede at blive kørt ud på et sidespor i den model, der var lagt frem. En model, hvor vinderen, det vil sige overborgmesterpartiet og flertallet omkring, stod til at tage det hele.

At der, som mange beskriver det, er en giftig politisk kultur på Københavns Rådhus er sådan set ikke det værste. Den betyder set med de positive briller, at kritisable forhold om magtmisbrug og vennetjenester kommer frem i lyset. Nej, det værste er, at det tunge styre er alt for dyrt og københavnernes skattekroner ikke bruges effektivt. Når der er så mange områder, der ikke fungerer i København, så kan det for langt hovedparten føres tilbage til dårlig administrationen og en ledelse, der ganske enkelt ikke er effektiv. Uanset om det handler om at for ledige i job, om folkeskolen, integration af indvandrere, ældrepleje eller udgifterne til noget så simpelt som at plante et træ, så halter København bagefter, når det gælder om at gøre tingene mest effektivt og billigst mulig i forhold til kvaliteten.

Derfor er der brug for at regeringen og København hurtigt efter valget den 21. november sætter sig sammen og finder frem til en model, der kan reformere styreformen i Københavns Kommune. Der skal ryddes ud i kongedømmerne, administrationen skal slankes, og det skal være mere klart, hvem der har magten og ansvaret.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.