Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Derfor mangler smeden i Sjørring dygtige folk

»I sidste ende er ansvaret for den unges fremtid hverken kommunens eller statens. Det bærer de myndige unge selv, og det skal stå klart for dem. Ellers vil maskinfabrikken i Sjørring og mange andre private og offentlige virksomheder aldrig få de folk, der er nødvendige for at holde velfærdssamfundet kørende.«

Smeden i Sjørring – nærmere bestemt den nordjyske Sjørring Maskinfabrik A/S – mangler folk. Maskinfabrikken har 250 ansatte, men har plads til flere kvalificerede folk til at producere skovle til entreprenørmaskiner og til minedrift. Nyheden om maskinfabrikkens ledige jobs stod at læse i New York Times i går, hvor læserne fik at vide, at der er masser af arbejde, men desværre er de, der kan og vil arbejde i Danmark, allerede i fuldt sving.

Skal manglen på kvalificeret arbejdskraft ikke blive endnu værre, skal ledige i den erhvervsaktive alder flyttes fra offentlig forsørgelse til ordinært arbejde. Mest påtrængende er det at flytte de 70.000 unge i alderen 18-29 år, som ikke har fået uddannelse eller arbejde, ud på arbejdsmarkedet. Henved 20 procent af en ungdomsårgang kommer aldrig rigtig i gang med noget, og en del af dem ender på kontanthjælp. Denne såkaldte restgruppe har udsigt til at vokse sig endnu større, hvis ikke der gøres noget.

Nu har et ekspertudvalg barslet med forslag til fremtidens ungdomsuddannelser. Eksperterne foreslår en forenkling af de mange tilbud, der i dag findes til unge, som ikke selv tager ansvar for egen fremtid.

Hvis man synes at have hørt om gruppen af unge uden uddannelse eller job tidligere, så husker man rigtigt. Restgruppen har været til diskussion siden 1950’erne. I 1970’erne kom de unge atter i fokus i forbindelse med forlængelsen af undervisningspligten. I 1970’erne oprettede man erhvervsuddannelserne for at give flere unge chancen. I 1979 blev efterlønnen etableret for at give plads til unge på arbejdsmarkedet ved at sende de ældre tidligt ud af arbejdsmarkedet. I 1990’erne lancerede Nyrups regering sit forsøg at skabe »uddannelse til alle«, og sådan har skiftende regeringer med forbløffende mangel på resultater kæmpet for at nedbringe restgruppen af unge uden job eller uddannelse. På tværs af partierne er der ellers enighed om, at netop de unge skal have særlig opmærksomhed. Unge, der ikke forsørger sig selv, medfører i et livsforløb enorme udgifter. Når de bliver forældre, er risikoen for at deres børn også ender uden for arbejdsmarkedet, betydelig.

Man skal, som ekspertgruppen også påpeger, have fat i de svage unge allerede fra folkeskolen. For mange forlader skolen uden forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse. Man kommer heller ikke uden om at stramme unges adgang til offentlige forsørgelse.

I de senere år er det blevet sværere for unge under 30 år at modtage kontanthjælp. Der stilles krav om at uddanne sig, men alligevel er der unge, som ingen vegne kommer. De, som hverken orker at uddanne sig eller forsørge sig selv, skal, som eksperterne formulerer det, støttes af »en fast hånd i ryggen.« Den »faste« hånd skal ultimativt skubbe den unge ud af offentlig forsørgelse.

I sidste ende er ansvaret for den unges fremtid hverken kommunens eller statens. Det bærer de myndige unge selv, og det skal stå klart for dem. Ellers vil maskinfabrikken i Sjørring og mange andre private og offentlige virksomheder aldrig få de folk, der er nødvendige for at holde velfærdssamfundet kørende.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.