Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Der skal være en grænse

I Europa har man i flere år uden de store analytiske evner kunnet forudsige sammenbruddet af Dublin-forordningen og muligvis også Schengen.

Regeringens beslutning om at forlænge den midlertidige grænsekontrol mod Tyskland er trist, fordi den ruller udviklingen og årelange bestræbelser på at øge den frie bevægelighed tilbage. Men den er samtidig fuldt forståelig og nødvendig. For der skal være en grænse. Og så længe bevogtningen af EUs ydre grænser ikke fungerer, og strømmen af flygtninge og migranter mod EU fortsætter i stort omfang, er det desværre nødvendigt, at vi i Danmark ligesom andre lande tager vore egne forholdsregler og kontrollerer grænserne.

Det er ikke et nationalistisk tiltag eller et usolidarisk skridt, Danmark tager. Det er ikke, fordi vi gerne vil isolere os fra omverdenen og lukke andre ude. Danmark lever af åbne grænser, en åben økonomi og fri handel. Det er en erkendelse af, at grænser og grænsekontrol ikke er blevet overflødige, og aldrig har været det. De kan ikke undværes i en global verden. Og når kontrollen ved grænserne mod Tyrkiet og lande i Nordafrika reelt bryder sammen, må grænserne trækkes et andet sted. Indtil videre er det ved Kruså og Rødby.

Selv om mange i EU er optaget af at kritisere medlemslandene og med stor beklagelse forudser Schengen-samarbejdets snarlige sammenbrud, må ansvaret for udviklingen alene tilskrives EU og de europæiske ledere, der har været alt for længe om at få øjnene op for de store udfordringer og negative konsekvenser af flygtningestrømmen. Nogle lande som Tyskland og Sverige har i flere år i deres måde at håndtere krisen på ligefrem været med til at forøge strømmen.

I Europa har man i flere år uden de store analytiske evner kunnet forudsige sammenbruddet af Dublin-forordningen og muligvis også Schengen. Advarselslamperne har blinket i flere år. Da først den græske og senere den italienske registrering af asylansøgerne brød sammen, og flygtninge og migranter uhindret begyndte at rejse mod nord, burde man i EU have reageret langt mere kontant.

Desværre er der meget, der tyder på, at både den danske, den svenske og andre landes kontrol ved de indre Schengen-grænser kan blive langvarig. Lige nu sætter vinteren en naturlig bremse på tilstrømningen, men når det igen bliver varmere, er der ikke noget, der tyder på, at situationen vil være forandret i forhold til efteråret. Og det system med fælles hotspots – modtagecentre for flygtninge – effektiv bevogtning og hurtig tilbagesendelse af personer, der ikke kan opnå asyl, er langtfra på plads.

Det hollandske EU-formandskab har sat emnet øverst på dagsordenen, men det går trægt. Med en enkel sammenligning, har EU-landene øget det fælles budget til omkring to milliarder kroner til styrkelse af kontrollen i det fælles grænseagentur, Frontex, mens USA årligt bruger mere end 220 milliarder kroner på sin grænsekontrol. Dertil kommer naturligvis EU-landenes nationale budgetter, som i disse år er presset ikke mindst i Sydeuropa. Aftalen med Tyrkiet ser ikke rigtigt ud til at fungere, og der er stor modstand blandt EU-landene mod om nødvendigt at lade Frontex overtage bevogtningen mod landenes vilje. Derfor trækkes de nye grænser nu. Men forhåbentlig kun midlertidigt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.