Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Den vigtige Danmarkskanon

»At vi overhovedet kaster os ud i diskussioner om hvad og hvorfor, viser alt om behovet for en kanon nu og her.«

Bedst som kulturminister Bertel Haarder (V) søsatte den vordende Danmarkskanon, begyndte et mindre stormvejr. »Jeg frygter, at kanonen kan blive brugt som en tjekliste over, hvordan man skal være for at være dansk,« siger TV-værten Abdel Aziz Mahmoud i dagens Berlingske. »Jeg er skeptisk over for, om kanonen kommer til at gøre en forskel for den nationale sammenhængskraft,« siger professor Nils Holtug fra Københavns Universitet i samme artikel.

Ideen har altså vakt en debat til live. Og præcis den debat har været et af kulturministerens motiver. At vi overhovedet kaster os ud i diskussioner om hvad og hvorfor, viser alt om behovet for en kanon nu og her. Kanonen skal ikke udstikke retningslinjer og ikke sætte grænser mellem rigtig og forkert danskhed. Den vil tvinge os til at overveje vores fremtid og diskutere vores fællesskaber. Hvilke værdier kunne vi godt slække lidt på? Hvilke er helt essentielle?

Hot dogs eller højskole - der er åbent for kanonbud på dansk kultur

Haarders kanon er ikke den første i nyere tid og næppe heller den sidste. Især i VK-regeringens tid fik vi flere kanoner. Nogle af dem har understøttet en besindelse på det fælles, på de værdier der binder os sammen på tværs af historien. Tænk på Kulturkanonen fra 2004 på initiativ af daværende kulturminister Brian Mikkelsen (K) og Demokratikanonen i 2008. Flere af de 35 punkter i Demokratikanonen er i øvrigt identisk med de emner, som Bertel Haarder selv kunne tænke sig i Danmarkskanonen – det gælder for eksempel højskolebevægelsen, arbejderbevægelsen og kvindebevægelsen. Kulturministeren har desuden foreslået mere bløde værdier som »frihed og folkestyre« og »tillidskulturen, der gør os til verdens mindst korrupte samfund«.

Ikke så få kulturradikale spænder altid s ben for projekter som Haarders kanon. Nogle mener for eksempel, at danskheden slet ikke findes. At den er en social konstruktion. En mere relevant tilføjelse til Danmarkskanonen er, at vores værdier også er europæiske. Danmark er præget af Europa, og vi har sat aftryk på det europæiske. Uanset alle disse indvendinger hverken kan eller skal kanonen sige noget evigt om det danske sammenhold. En kanon afspejler den tid, den er blevet til i. Den er således dynamisk, selv om en lang række værdier heldigvis går igen over tid. En fremtidig kanon vil derfor se anderledes ud, hvis den bliver lavet mange år fra nu – hvilket Bertel Haarder så udmærket ved.

Danmarkskanonen realiseres i en tid, hvor danskheden er under pres. Mange borgere har udenlandsk baggrund eller forældre med samme. Vi hører f.eks. om arabisk kultur og islam næsten hver eneste dag. Og bliver utrygge ved sabelraslen fra den store bjørn i øst. En kanon vil udgøre en påmindelse om, hvorfor de danske frihedsværdier er værd at værne om.

Kulturministerens kanon er et oplæg til en helt nødvendig diskussion. Vi skal finde ud af, hvad der binder os sammen. Vi skal møde de nye vinde fra syd og øst med solide værdier. Og vi skal gøre det klart for både hinanden og de andre, hvori de værdier består. Hellere i dag end i morgen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.