Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Den tyrkiske knude

»Den tyrkiske præsident kan ikke løbe an på, at Putin vil komme ham til undsætning. Vesten har brug for Erdogan, men han har så sandelig også brug for Vesten.«

Ovenpå et af de mest blodige og politisk urolige år i nyere tid måtte Tyrkiet gå det nye år i møde med mere terror, da en natklub i Istanbul nytårsnat blev angrebet. Islamisk Stat har taget ansvaret for angrebet, der har kostet mindst 39 mennesker livet, mens 69 mennesker blev såret.

Hvis det vitterligt er IS, der står bag angrebet – og det tyder meget på – er det hverken første eller sidste gang, at terrorgruppen vil forsøge at angribe mål i Tyrkiet, som IS ellers tidligere har haft et mere tåleligt forhold til. Desuden er præsident Erdogans nye hårde kurs over for kurderne gået hånd i hånd med en række blodige angreb fra den kurdiske terrororganisation PKK.

Men for Tyrkiets mangeårige venner og allierede er der desværre meget mere end de foragtelige terrorangreb at frygte i landet. Allerede inden sommerens kupforsøg havde præsident Erdogan iværksat en plan om at bevæge landet langt væk fra de demokratiske værdier, der er en forudsætning for et eventuelt EU-medlemskab.

Og kupforsøget, som Erdogan med stor politisk dygtighed og en direkte appel til folket formåede at slå ned, har – i hans og en stor del af befolkningens øjne – givet præsidenten noget nær carte blanche til at slå brutalt ned på ikke bare kupmagere, men enhver der måtte være ideologisk uenig med Erdogans vision for Tyrkiet. Den vision omfatter et opgør med de sekulære værdier, som Kemal Atatürk indførte som landsfader for det moderne Tyrkiet, og en tilbagevenden til en strengere islamisk kurs. Og ikke mindst en uhyggelig grad af centralisering af magten hos Erdogan selv.

EU har i mange år holdt et EU-medlemskab frem for tyrkerne som en gulerod, men det lader til, at Tyrkiet under Erdogan er blevet træt af at blive holdt hen, og præsidenten har besluttet sig for, at der måske er andre bud på fremtiden.

Tyrkiet og Rusland støtter hver sin side i den syriske borgerkrig, og for godt et år siden virkede en krig mellem de to lande ikke utænkelig, efter at tyrkerne, der som bekendt er medlem af NATO, skød et russisk kampfly ned ved grænsen til Syrien. I stedet lyder der nu varme toner mellem Erdogan og Ruslands præsident Putin, hvis højeste ønske er et svækket NATO, og de to ledere har sparket deres vestlige kolleger og sågar FN ud til højre i forhandlingerne om Syriens fremtid. Det tidligere tætte samarbejde mellem Tyrkiet og USA er blevet svækket af præsident Obamas begrænsede indsats i Syrien og uenigheder om kurdiske YPG.

Men på samme måde som EU har brug for Tyrkiet og den flygtningeaftale, der i høj grad sætter prop i flygtningestrømmen mod Europa, må Erdogan indse, at Vesten er hans naturlige forbundsfælle i kampen mod IS. Russerne strækker deres ressourcer for at holde præsident Assad ved magten i dele af Syrien og har forøvrigt en begrænset interesse i en bitter konflikt med IS.

På samme måde som Erdogan bruger flygtningeaftalen som pressionsmiddel over for Vesten, må vi påpege vores fælles interesse i nedkæmpelsen af Islamisk Stat, der nu spreder terror i Tyrkiet såvel som i Europa.

Den tyrkiske præsident kan ikke løbe an på, at Putin vil komme ham til undsætning. Vesten har brug for Erdogan, men han har så sandelig også brug for Vesten.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.