Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Dekret skaber tvivl om Trumps egenskaber

»Grundlæggende er det enhver nations ret at begrænse indrejse og immigration i større eller mindre grad.«

Protesterne har rejst sig mod Trumps indrejse-dekret og andre af hans tiltag.. / AFP PHOTO / JIM WATSON
Protesterne har rejst sig mod Trumps indrejse-dekret og andre af hans tiltag.. / AFP PHOTO / JIM WATSON

Man går næppe for vidt ved at konstatere, at USAs nye præsident Donald Trump har fået en stormfuld start. Han vil næppe selv benægte det, eftersom en del af stormvejrene er afstedkommet af hans egne hvirvelvinde af præsidentielle udmeldinger og dekreter, der til omverdenens tilsyneladende forbavselse indikerer, at han har tænkt sig at gøre nogenlunde præcis det, han lovede i valgkampen.

Det største blæsevejr afstedkom dekretet, som midlertidigt stopper indrejse for de fleste borgere fra syv muslimsk dominerede lande. En overgang i weekenden var der kaostilstande i flere amerikanske lufthavne, protestmarcher rejste sig i flere byer, og som weekenden begyndte at rinde ud, blev postyret om dekretet mere og mere internationalt, efterhånden som det gik op for politiske ledere i bl.a. Europa, at en del af deres statsborgere nok også er omfattet af dekretet og dermed pludselig ikke længere kan rejse til USA.

Sidenhen udviklede der sig en mindre regeringskrise med afsæt i dekretet, da den konstituterede justitsminister – der stammer fra Obama-administrationen, men holdt sædet varmt, indtil den nye justitsminister er godkendt af kongressen – nægtede at efterleve dekretet. Natten til tirsdag blev hun fyret af Donald Trump. Det havde hun formentlig regnet med.

Efter alt dette kan der være grund til at trække vejret et øjeblik og vurdere, hvad der egentlig er på færde. Reaktionerne – både i USA og udenfor – har været barske. Men grundlæggende er det enhver nations ret at begrænse indrejse og immigration i større eller mindre grad, ligesom det heller ikke er nogen sensation, at et land diskriminerer i forhold til adgang for borgere fra forskellige lande. Det praktiseres overalt, og måske bør man minde om, at Venstre for et par år siden herhjemme foreslog, at man skulle forskelsbehandle, når det gjaldt opholdstilladelser, på baggrund af landes placering på FNs Human Development Index.

At dekretet rammer netop de syv lande, der er tale om, kan man diskutere visdommen i, hvis sigtet er at forhindre potentielle terrorister i at komme ind i USA. Dekretet har i den forbindelse været beskrevet som et »muslimforbud«. Det er der formelt ikke tale om, når man læser dets konkrete indhold. Men med tanke på, hvad Donald Trump sagde om emnet i valgkampen, kan man selvfølgelig ikke fortænke muslimer – og andre – rundt om i verden i at tænke, at det reelt er dekretets slet skjulte formål.

Når dette er afklaret, står tilbage, at dekretet er meget bastant. Og først og fremmest at det synes at ramme arbitrært og uden særlig logik. Det rammer en lang række lovlydige statsborgere blandt USAs partnere og nære allierede, og det vanskeliggør arbejde på tværs af landegrænser for en række virksomheder. Kritikken af dekretet, herunder den kritik, der er rejst af bl.a. Danmarks udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), er derfor i sin orden. Men det mest bekymrende er ikke, at Trump strammer indrejsevilkårene. Det havde han lovet, det har han ret til, og det gør han nu. Det mest bekymrende er, at det tilsyneladende er sket så forhastet uden som normalt at inddrage de ministerier og myndigheder, der kunne have rådgivet om, hvordan stramningen bedst kunne gennemføres. Det er ganske utroligt, at det rammer så tilfældigt, og at selv USAs nære allierede har svært ved at få klar besked om, hvem der er omfattet.

Derfor rejser dekretet dybest set flere fornyede spørgsmål om Trumps personlige egenskaber end om hans politiske mål. Og det er bekymrende, at senatorerne John McCain og Lindsey Graham formentlig har en pointe, når de fremfører, at en fremgangsmåde som denne ultimativt kan skade USAs internationale relationer. Herunder i værste fald den kamp mod terrorismen, som dekretet angiveligt skulle være en del af.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.