Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

De sidste dage kommer – og går igen

»Vi behøver faktisk kun enighed om, hvor vi ikke vil ende.«

Uddannelsens og forskningsminister Søren Pind
Uddannelsens og forskningsminister Søren Pind

Jesus gjorde det. Nostradamus gjorde det. Og uddannelsesminister Søren Pind (V) gør i søndagens Berlingske noget nær det samme: Han ser tegn på de sidste dages komme. Tiden tegner til det store opbrud, demokratiet er under voldsomt pres, medierne tager ikke deres ansvar på sig. »Noget lignende er ikke sket i menneskehedens historie,« siger ministeren.

Han har jo ret langt hen ad vejen. Kunstig intelligens vil for eksempel snart overtage mange af vores arbejdspladser og har allerede gjort det nogle steder. Ret mange medier kæmper for livet og fylder derfor spalterne med de lavest hængende frugter, hvor de hellere skulle satse alt i jagten på sandhed.

Men som Pind også siger: Alt sket i verden skal ske igen. Der er intet nyt under den stadigt lysere forårssol. Computere og smartphones i klasseværelserne påvirker helt klart elevernes læring i traditionel forstand og giver dermed uddannelsesministeren særlige udfordringer. Men introduktionen af den såkaldte bog i sin tid har været en udfordring af mindst samme størrelse. Skulle de unge nu ikke kunne det hele udenad? Stod verden da ikke længere?

Og når politikerne med Pinds egne ord er blevet »kyniske i deres jagt på magten«, så har det altid været deres bestilling. Vi har valgt dem for det samme. På godt og ondt. Demokratiet er i runde tal modelleret over en styreform hos de gamle romere. Som til almindelig orientering sjældent var specielt fokuseret på almenvellet. Demokratiet skulle bare sikre, at nogle ikke fik mere magt and andre.

Uddannelsesministeren kan kort sagt minde lidt om en dommedagsprofet – om end af den milde slags. Profetier af den slags kaldes eskatologiske og har været her siden tidernes morgen. Vi ser hele tiden forandringer omkring os. Vi mennesker bekymrer os for, hvordan det vil gå.

Men vi skal også huske et nok så vigtigt spørgsmål: I hvilken retning kunne hele historien have udviklet sig? At bussen stadig kører, at mange af vores børn vil blive 100 år, at mediefolk kan skændes med en amerikansk præsident for åben skærm er måske ikke en trøst i sig selv – men det ligner alt andet lige et godt tegn.

Hvorfor skal vi alligevel give ministeren et lyt? Slet og ret fordi hans grundlæggende budskab har adresse til os alle. Fordi frygten for de sidste dages komme kan sætte den modsatte bevægelse i gang. Selv om begreber som »kultur« eller »værdier« kan være helt fine for et land, så er en fælles afvisning af det onde et særligt effektivt bindemiddel. Hvis en nation virkelig skal holdes sammen og en verden finde fælles fodslag, så kan den sunde skepsis frigøre kræfter til et livtag med de forestillede katastrofer.

Vi behøver med andre ord ikke nære ønsker om et fælles endemål for vore bestræbelser i det daglige. Det er knap nok ønskværdigt og endnu mindre realistisk. Vi behøver faktisk kun enighed om, hvor vi ikke vil ende. Kun det fællesskab kan for alvor holde os oven vande. Og det er langt hen ad vejen inden for rækkevidde.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.