Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Danskhed og cykelkultur

»Det handler ikke om at afsværge sin oprindelse, sin historie, religion eller kultur. Men at forene sin baggrund med det samfund, man nu lever i.«

Med al respekt for kulturminister Bertel Haarder vil vi tillade os at sige, at man godt kan føle sig dansk, selv om man ikke kan cykle. Men som en sjov og illustrativ pointe om danskhed er billedet af de cyklende danskere ganske præcist, som Haarder udtrykte det i et interview i Berlingske i serien »Hvordan bliver man dansker?« Her opsummerede ministeren fem værdier, som for ham tegner danskheden: Kvindernes ligestilling, ytringsfriheden, højskolekulturen, et arbejdende folk og altså cykelkulturen.

Sådan som mange cyklister gebærder sig i trafikken, er det måske ikke lige begrebet »kultur«, man associerer til i den forbindelse. Men hvis vi ser på det cyklende folk, er billedet i bredere forstand: nærhed, samhørighed, uimponerethed, praktisk sans og den helt jordnære vilje til at sætte sig op på jernhesten og cykle et par kilometer på arbejde. Haarder har en pointe: Man ser faktisk ikke overvældende mange nydanskere på cykel i den danske trafik. Og det er igen et billede på, at man heller ikke ser mange nydanskere i foreningslivet eller på højskolerne. I folkeskolen kæmper man for at få forældre af ikke-dansk herkomst til at deltage i forældremøder og fælles arrangementer.

Integrationen er efter mange års flygtninge- og indvandrerstrøm ikke slået igennem. Det gælder såvel på det overordnede plan, hvor alt for mange ikke-etnisk danskere står uden for arbejdsmarkedet, som i den nære dagligdag, hvor livet i alt for høj grad leves i parallelle tilværelser. Det hører til dansk kultur, at en meget stor del af vores sociale liv skabes gennem arbejdet. Også af den grund er det vigtigt, at flygtninge og indvandrere kommer i job og lærer dansk. Hvornår man så kan betragte sig som dansker, gives der ikke et enkelt svar på. For dem, der er født i Danmark, er det en tradition og kultur, som er indlejret i opvæksten. Andre kæmper hårdt og målrettet i et opgør med de diktaturer, de kommer fra, for at tilegne sig danske værdier. Andre – alt for mange – afviser konsekvent at acceptere værdisættet i det samfund, der har taget imod dem og deres familier.

Det handler ikke om at afsværge sin oprindelse, sin historie, religion eller kultur. Men at forene sin baggrund med det samfund, man nu lever i. Når undervisningsinstitutioner kæmper med uddannelsessøgende, der insisterer på at møde op i niqab eller udvandrer fra undervisningen, fordi de ikke har lyst til at blive konfronteret med Grundloven eller erotiske passager i dansk litteratur, viser det, at det danske samfund har været alt for eftergivende i kravet til nye tilflyttere.

Derfor er Bertel Haarders fem værdier vigtige. Ikke for at man skal underkaste sig dem, men fordi de er en rettesnor. Det er sådan set fuldt lovligt i henhold til ytringsfriheden at være modstander af ligestilling, og man skal ikke tvinges på højskole, hvis man ikke har lyst. Men vil man bo og leve i Danmark, er det de værdier, der gælder. På de vilkår kan man få et godt liv for sig selv og sine efterkommere. Man kan for eksempel starte med at lære at cykle.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.