Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Danmark hører til i EU

»I den reformproces, der forhåbentlig kommer i gang nu, skal Danmark bide sig fast og søge indflydelse, ikke mindst i bestræbelserne på at bekæmpe tendenserne til en social union.«

Når rystelserne efter den britiske folkeaftstemning har lagt sig, og tabene er talt op, begynder oprydningen. Debatten om, hvor Danmark skal placere sig i et fremtidigt EU uden Storbritannien, er allerede godt i gang. Men hvordan, hvornår og hvorhen det nye EU bevæger sig, er der endnu ingen, der har noget svar på. Det afhænger af mange faktorer, ikke mindst hvad briterne selv mener. Det eneste sikre efter Brexit er usikkerheden. I den situation er det vigtigste at slå fast med syvtommersøm, at Danmark hører til i EU, at der ikke er brug for nogen »Dexit«-afstemning, og at Danmark som et lille land og en lille åben økonomi har meget store fordele af EU-medlemskabet både politisk og økonomisk.

En erkendelse, der nu melder sig, ikke bare i Danmark, men også i andre EU-lande, som kæmper med en EU-skeptisk befolkning, er, at man bliver nødt til at sætte sig sammen og finde frem til et samarbejde, der skaber større tillid og opbakning. I den reformproces, der forhåbentlig kommer i gang nu, skal Danmark bide sig fast og søge indflydelse, ikke mindst i bestræbelserne på at bekæmpe tendenserne til en social union. I det spørgsmål har vi heldigvis mange allierede.

Dansk Folkeparti ønsker at gå en helt anden vej. En vej, der på ingen måde vil være til gavn for Danmark. Partiet mener nemlig, at regeringen i stedet skal hage sig fast i Storbritannien og følge med briterne ud af EU med den aftale, landet til sin tid måtte få. Ifølge Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, skal Danmark til den tid gennemføre en folkeafstemning om implementering af de nye britiske undtagelser, eller hvad det måtte blive. Det er både en usikker, risikabel og skadelig vej at gå for Danmark. For det første er Storbritannien et helt andet land og en meget større økonomi end den danske. Sammenligningen giver ikke mening. For det andet får EU brug for al den opbakning, som samarbejdet kan mønstre for at genopbygge den splittede Union og fortsætte kursen mod at skabe fred, vækst og stabilitet i Europa.

EU går efter det britiske »Leave« ind i en kritisk periode, hvor der er stærke kræfter, som ønsker at svække Unionen eller ligefrem give den det endelige dødsstød. Her bør Danmarks rolle være at spille konstruktivt med i bestræbelserne på at konstruere et nyt reformeret samarbejde uden Storbritannien. Derfor er signalet fra regeringen om, at dansk EU-politik hviler på de danske undtagelser, og at de ikke skal sendes til afstemning inden for en overskuelig fremtid, det eneste logiske. Der er i den nuværende situation ikke behov for at skabe yderligere usikkerhed. Prisen for det er nok desværre, at Danmark ryger ud af Europol-samarbejdet til maj næste år, med mindre det mod alle odds skulle lykkes af få en parallelaftale i løbet af de næste måneder. Ansvaret for det må nej-partierne tage på sig. Hvis de fortsat mener, at det er vigtigt, at dansk politi kan samarbejde med sine europæiske kolleger om at bekæmpe hård kriminalitet, må de komme med en løsning.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.