Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Cykelkollaps

»Fint skulle det være. Det er jo så let at slå ud med armene og punge ud, når det sker med andre menneskers penge.«

Hver morgen stiger hundred tusinder af danskere på deres cykel og tager på arbejde. Og hver dag cykler de hjem igen. På deres egen cykel, vel at mærke. Købt hos en cykelhandler eller på et brugtmarked, vedligeholdt med pudseklud og olie hjemme på villavejen eller indleveret til lapning og reparation hos en privat erhvervsdrivende, når det er nødvendigt. Sådan har det i store træk og i stadigt stigende omfang været med cykler, lige siden det tohjulede køretøj fik sit gennembrud med Karl von Drais sparkecykel fra 1817 og efterfølgende mere sofistikerede modeller med pedaler og det hele. Cyklen er kort sagt en kæmpesucces. Vejdirektoratet har netop gjort op, at danskerne i 2014 cyklede i alt 3,1 milliarder kilometer, hvilket cirka svarer til afstanden mellem Jorden og Uranus, og det er jo herligt. For næsten ethvert dansk barn er det et højdepunkt i tilværelsen, når man får en ny eller brugt, skinnende cykel i fødselsdags- eller julegave, og cyklismen er så synligt indlejret i den danske kultur, at spørger man folk, der kommer udefra, er det næsten det mest påfaldende, de forbinder med os.

Læs også: København vil kassere kostbare bycykler

Alt dette er sket uden anden offentlig indblanding end at sørge for en god infrastruktur. Den opgave er væsentlig. Det er ikke mindst trygheden ved cykelstierne, der gør det til en god og sikker oplevelse at træde sig vej på arbejde selv, og som gør, at forældre uden for megen mavepine kan sende halvstore børn ud i trafikken selv i landets større byer. Men på det seneste har nogle politikere fået den fikse idé, at selve cyklen skal forvandles til en offentlig leveringsopgave. Det københavnske bystyre vedtog i samarbejde med Frederiksberg Kommune og sandelig også DSB, som man ellers skulle formode havde nok at gøre med at få togene til at køre ordentligt og til tiden, et skatteyderfinansieret bycykelprojekt af de virkeligt dyre. For selvfølgelig kunne man ikke i kommunalt regi nøjes med at udbyde helt almindelige bycykler med basale funktionaliteter som kæde, forhjul, baghjul, styr og bagagebærer og måske et par gear eller tre. Nej, man fandt det nødvendigt at investere i et særligt højteknologisk cykelkoncept – inklusive indbygget tablet bag panserglas og elmotor. Alene Københavns Kommune afsatte 40 millioner kroner til projektet. Nok var der politisk kritik af det dyre projekt fra især borgerlige partier i Københavns Borgerrepræsentation, men kritikken prellede af på Enhedslistens trafik- og miljøborgmester Morten Kabell. Fint skulle det være. Det er jo så let at slå ud med armene og punge ud, når det sker med andre menneskers penge.

Læs også: København giver 1.600 omstridte bycykler grønt lys

Nu er det så endt med, at projektet er kollapset. Leverandøren af cykelløsningen kunne ikke leve op til kravene om at få de sofistikerede bycykler klar til brug. Millioner af skattekroner er allerede spildt. Endnu et kommunalt fantasifoster er klappet sammen på et område, der i generationer har fungeret fint ved, at borgere anskaffer sig cykler hos private cykelhandlere, sætter sig op på dem og ruller. Uden unødig offentlig indblanding, planløsninger, millioninvesteringer i tablet-cykler eller andre håbløsheder, der kun skaber berettiget tvivl om, hvorvidt kommunale politikere er i stand til at forvalte skatteborgernes penge på ansvarlig vis. Bycykler kan være en glimrende idé. I andre storbyer i Europa sker det på privat initiativ eller som offentlige projekter finansieret af private sponsorer. Og uden at skulle lade det indbefatte teknologiske landvindinger for andre folks penge. Intet under, at mange københavnere river sig i håret i disse dage. Lad os blot håbe, at de modstår trangen til at gøre det, mens de cykler.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.