Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Cirkus Europa

Håbefulde ukrainske studenter med vajende EU-flag dannede forud for den hollandske folkeafstemning om EUs handelsaftale med Ukraine kæde fra Hollands ambassade til Den Europæiske Plads i Kiev. Men lige meget hjalp det.
Håbefulde ukrainske studenter med vajende EU-flag dannede forud for den hollandske folkeafstemning om EUs handelsaftale med Ukraine kæde fra Hollands ambassade til Den Europæiske Plads i Kiev. Men lige meget hjalp det.

Et markant flertal af de hollandske vælgere stemte forleden nej til EUs handelsaftale med Ukraine. Valgdeltagelsen var ikke stor, men de, der stemte, var ikke i tvivl. Iagttagere er stort set enige om, at det hollandske nej ikke i første række var rettet mod aftalen med Ukraine, men snarere var en markering af utilfredshed med EU-samarbejdet mere bredt. EUs manglende evne til at håndtere flygtninge- og migrantkrisen spiller også i Holland en hovedrolle i debatten.

Overalt i Europa reagerer vælgerne på forskellig måde mod et EU, der ikke leverer løsninger på de helt store udfordringer. Flygtninge- og migrantkrisen er den største, men ikke eneste trussel mod EU-samarbejdet. Manglende vækst og arbejdspladser er en anden, og arbejdskraftens frie bevægelighed med tilhørende lønkonkurrence og konkurrence om velfærdsydelser er en tredje udfordring for EU-samarbejdet. Ved de nylige tyske delstatsvalg stormede det indvandrerkritiske Alternative für Deutschland frem. Frankrig har sin le Pen, og i Storbritannien er en »brexit« en reel risiko ved afstemningen om EU-medlemskabet 23. juni.

Især flygtninge- og migrantkrisen er den trussel, som får vælgerne til at tage magten tilbage fra et EU og fra de politikere, der ikke tager deres bekymringer alvorligt. En af de politikere bor i Berlin. Tysklands kansler Angela Merkel har konsekvent forfulgt sin egen flygtninge- og migrantpolitik fremfor at lægge sig i selen for en politik, der kan samle EU-landene bredt. Resultatet er blevet et EU, der er splittet for alle vinde. Det er et paradoks, at netop Tyskland, der siden Anden Verdenskrig har bestræbt sig på at samle Europa om et fredeligt forpligtende samarbejde, nu er årsagen til Europas splittelse.

Det siger sig selv, at når EUs store medlemsland fører sin egen udlændingepolitik, uden hensyn til de konsekvenser, den får for Tysklands nabolande, så vil nabolandene på samme måde føre deres egen udlændingepolitik. Østeuropæerne har for længst sagt fra og har sat en prop i grænsen til Grækenland, hvor flere end 50.000 flygtninge og migranter nu sidder fast, fordi de lyttede til Merkels »wir-schaffen-das« politik – som i øvrigt er ved at blive strammet.

Det seneste bidrag til Europas flygtningecirkus leverede EU-Kommissionen for nylig, da den stillede forslaget om en kombination af Dublin-forordningen og nye, skrappere kvotefordeling af flygtninge mellem EU-landene. Det har ikke en chance for at blive vedtaget i den nuværende form, og mens tiden går, ankommer der stadigt flere flygtninge og migranter til Europa, end man tilbagesender. Tilbagesendelserne til Tyrkiet i henhold til aftalen, der skulle sætte en stopper for menneskesmugler-trafikken til Grækenland, går langsomt, blandt andet fordi EU-landene ikke har sendt de eksperter, der skulle medvirke til gennemførelsen.

Danmark har undgået voldsomme stigninger i antallet af asylsøgere, men regeringen bør ligesom den norske forberede sig på, at det bliver nødvendigt at afvise asylsøgere, når de ankommer til en dansk grænse fra et sikkert land som Tyskland. Og mens man venter på, at EU får styr på de ydre grænser, må man appellere til, at EUs manglende handlekraft ikke resulterer i hverken »brexit« 23. juni eller i EUs opsplitning. Men risikoen er desværre overhængende.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.