Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske Mener

Brugerbetaling og optrækkeri

Det er egentlig svært at ynke danske forældre, at de skal spæde lidt til i vuggestuerne: med bleer, med solcreme, med mere.

Herregud - den slags overlever de fleste familier nok, også økonomisk, og måske kan det endda være med til at styrke fædres og mødres engagement i deres børns institutionsliv. Men når der alligevel er en alvorlig kerne i debatten om den lettere skjulte og i hvert fald uigennemsigtige brugerbetaling, som sniger sig ind i daginstitutionerne i disse år, så skyldes det naturligvis, at tendensen til at smide flere småudgifter over på forældrene skriver sig ind i en større samfundsdebat om netop brugerbetaling.

Her møder man - også i vuggestuedebatten - bekymrede stemmer, der advarer mod, at brugerbetaling vil skabe større ulighed, eftersom både rig og fattig jo risikerer at måtte punge ud. Den vinkel på debatten er skabt af dem, der ikke bekymrer sig det mindste om, hvor pengene til velfærd skal komme fra, men bruger alle deres kræfter på overvejelserne om, hvordan den på bedste socialistiske vis kan fordeles ligeligt til alle. Den næres af den illusion, at et stort og mægtigt velfærdssamfund, hvor man betaler en tårnhøj skat og til gengæld modtager offentlig hjælp fra vugge til grav, vil skabe et mønstersamfund, hvor alle yder efter evne og nyder efter behov. Desværre er det netop en - illusion.

For realiteten er, at fri adgang til velfærd nemt risikerer at få den følge, at velfærden overforbruges. Tænk blot på danskernes lægebesøg og vagtlægeopkald, der er eksploderet i omfang, herunder når det handler om konsulta­tioner, som i virkeligheden er helt unødvendige. Kan man udelukke, at adfærden ville være anderledes, hvis det kostede et mindre gebyr, hver gang man ringede op og bestilte tid hos sin læge? Nej, tværtimod. Et sundt niveau af brugerbetaling er med til at skærpe bevidstheden hos den enkelte borger om at tage et personligt ansvar for ikke at misbruge systemet og dermed medskatteborgernes penge.

Når der er grund til alligevel at løfte pegefingeren i diskussionen om f.eks. forældrebetalte bleer i daginstitu­tionerne, så er årsagen en helt anden. For de forældre, som her må give et bidrag, har jo allerede så rigeligt betalt for ydelsen i forvejen - via skatten. Således må man være på vagt: Hver gang en socialdemokrat eller en SF-politiker udviser tålsomhed over for tanken om mere brugerbetaling i det offentlige, og af og til såmænd også når tålsomheden udvises af en borgerlig, så kan man ikke undgå at blive ramt af den tanke, at brugerbetalingen i virkeligheden er en lettere omskrevet skatteforhøjelse i et land, hvor borgerne i forvejen trækkes med nogle af de højeste skatter i verden. Brugerbetaling er derfor som princip sundt; men skal borgerne til at betale særskilt for offentlige ydelser, som i dag er gratis, må det forudsætte, at skatterne først sættes mærkbart ned. I modsat fald er brugerbetaling blot endnu en stramning på den skatteskrue, som i stedet burde løsnes, hvis det danske samfund fremover skal blive globalt konkurrencedygtigt - og borgerne frie og ansvarlige mennesker, der evner at tage vare på sig selv. Derfor: Ja tak til brugerbetaling, også gerne for bleer og solcreme, men først når skatten er sat ned. Alt andet er blot optrækkeri.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.