Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Bordet fanger, Sara Omar

Sara Omar, forfatter, der har skrevet romanen »Dødevaskeren«.
Sara Omar, forfatter, der har skrevet romanen »Dødevaskeren«.

Den afdøde forfatter Umberto Eco har sagt det meget klart: Når du har udgivet en bog, er den ikke længere din. Så er den overladt til læserne at fortolke.

Det har romanaktuelle Sara Omar netop fået at føle. Hendes roman »Dødevaskeren«, som fik seks stjerner af denne avis, er ifølge forfatteren blevet misforstået og brugt »som ammunition i en kamp mod islam«.

I en Facebookvideo appellerer forfatteren derfor til, at romanen læses »rigtigt«, og hun siger blandt andet: »Jeg er imod at bruge religion til at legitimere overgreb og undertrykkelse. Min mission er udelukkende at bekæmpe undertrykkelse, overgreb, voldtægt, ulighed, social kontrol, incest, pædofili og diskrimination. Det er derfor en grov udnyttelse at bruge mit budskab i diskriminerende og racistiske agendaer.«

For en nulevende forfatter kan det givetvis være ubehageligt at blive spændt for en politisk vogn med 200 km/t. Det erfarede Yahya Hassan for et par år siden – først blev han omfavnet af den ene fløj, så af den anden. Men lad os huske på, at han i flere interviews leverede en bredside mod islam, ghettoerne og sine forældres generation, der blev beskyldt for at have skabt et helt samfund af kriminelle, uuddannede bumser ved at svigte deres ansvar som forældre. Han sagde i 2013 til Politiken: »Samtidig med at voksne mænd kan recitere hele Koranen, går i moske hver dag og spiller hellige, er der ingen kvaler forbundet med at snyde og bedrage systemet – især når det handler om at få tildelt førtidspension.«

Ligesom Ahmad Mahmouds »Sort Land«, som kritisk beskrev miljøet i ghettoen Askerød, blev Yahya Hassans digte læst som et kunstnerisk bearbejdet vidnesbyrd om fejlslagen integration. Indtil den dag digtene ikke måtte læses sådan mere – nu følte digteren sig misforstået. Og nu er det så Sara Omar, der oplever, at hendes bog ikke læses på den rigtige måde.

Det er et vilkår for kunstnere såvel som politikere, meningsdannere og alle andre, der træder offentligt frem, at man ikke altid bliver 100 pct. forstået. For kunstnere er risikoen selvsagt større, fordi deres værker er mere overladt til fortolkning, men Sara Omar har selv i interviews betonet væsentligheden af at få reformeret islam og fremskriver desuden klare forbindelseslinjer mellem undertrykkelse og islam i sin roman.

Men nu var ærindet pludselig ikke islam alligevel, men overgreb, social kontrol og undertrykkelse, hvilket – fortæller hun i videoen – sker i alle kulturer og religioner.

Her er det altså, at bordet fanger. Når man i interviews har kritiseret det muslimske kvindesyn og sagt, at romanen er udgivet med livet som indsats og for at undgå en reproduktion af »ondskaben«, så virker det lidt bizart at trække det hele tilbage en måned efter. Fordi politikere og debattører har taget ens ord alvorligt.

Både på højre- og venstrefløjen læser man fiktion og forfatterinterviews, heldigvis, og det er kun positivt, at litteraturen kan indgå i den politiske samtale.

Kunstnerne skal være mere end velkommen i den offentlige debat, men de må også tåle at blive holdt fast på deres egne udsagn.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.