Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener:

Bomberne og de civile tab

»Det er det, der kendetegner demokratiske stater, hvor militæret er under civil kontrol. At man tager den slags ulykker særdeles alvorligt og ikke bare lader som om, at alle andre har skylden.«

En afghansk pige går i ruinerne efter amerikanernes bombardement af IS-stillinger i Afghanistan. Foto: EPA
En afghansk pige går i ruinerne efter amerikanernes bombardement af IS-stillinger i Afghanistan. Foto: EPA

Første Verdenskrig var den sidste store krig, hvor det var mere farligt at være soldat end at være civil. De civile tab har i næsten alle senere konflikter – inklusiv mange af de mindre krige rundt om i verden – ændret billedet af krigen. Civile tab hører til dagligdagen, og statistisk har der være krige, hvor det var farligere at være civil, end det var at være soldat.

USA har de seneste måneder optrappet bombardementerne i Syrien, Irak og nu senest i Afghanistan. Den seneste megabombe, der blev smidt over Islamisk Stats stillinger i Afghanistan, har så vidt vides ikke kostet nogen civile mennesker livet. Men det er der mange andre bombardementer, der har. I så høj grad, at USA er blevet bekymret over antallet af fejlbombardementer – ikke alene mod civile, men også mod venligtsindede styrker på landjorden.

Der er sat en undersøgelse i gang, der skal vise, hvordan man kan undgå det i fremtiden. Især efter en katastrofal fejlkalkulation i Irak den 17. marts, hvor allierede fly smed bomber, der dræbte flere end 137 civile og sårede over hundrede i Mosul. Det har blot været ét eksempel på en række dødbringende fejtrin, som rejser spørgsmålet, om USA og dets allierede har sænket barren for, hvornår man bomber, og om de efterretninger, der ligger til grund for beslutningerne.

Man skal dog også gøre sig klart, at man er oppe mod en hensynsløs fjende, der bevidst gemmer sig bag civile for at skabe maksimal sikkerhed for deres egne folk. Samtidig udnytter terrorbevægelserne det, når det går galt. For der er ingen tvivl om, at Islamisk Stat og al-Qaeda også bruger fejlbombardementerne hensynsløst til at skabe en anti-vestlig stemning. Alt det er kendt, og USA og dets allierede kan bryste sig af, at man virkelig forsøger at undgå de civile tab, og at man – når det går galt – indrømmer fejltagelserne og prøver at gøre, hvad man kan, for at de ikke gentager sig.

Det er det, der kendetegner demokratiske stater, hvor militæret er under civil kontrol. At man tager den slags ulykker særdeles alvorligt og ikke bare lader som om, at alle andre har skylden. Som Rusland, som har gjort alle mulige krumspring for at rejse tvivl om, hvorvidt Syriens præsident, Bashar al-Assad, virkelig stod bag de kemiske angreb mod civilbefolkningen i Khan Shaykhun tidliger på måneden i stedet at undersøge, hvad der rent faktisk skete.

Mindst 229 civile er blevet dræbt af USA og dets allierede bombardementer de seneste tre år, fremgår det af officielle rapporter. En lille del af de tusinder og atter tusinder af syrere og irakere, der er dræbt som følge af andre krigshandlinger. Men det nytter ikke meget. For et uskyldigt menneskeliv, der går tabt, er et for meget. Det er svært at finde nogen, der påtager sig ansvaret for de tusinder af menneskesker, der mister livet gennem den hensynløshed, som krigen på landjorden bliver udført med. Det er derimod ikke svært at finde nogen, der fordømmer Vestens fejltagelser.

Vestlige lande gør sig selv en god tjeneste ved at stå ved de fejl, der sker i en krig. Det er det, der adskiller os fra dem.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.