Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Berlingske mener: Den franske tragedie

»Hele terroranslaget mod Charlie Hebdo handler om rå vold, religiøs fanatisme og uhørt umenneskelighed. De usle handlinger kan ikke undskyldes med dårlig opvækst, sociale problemer og dårlig integration.«

ARKIVFOTO. Oven på tragedien i Frankrig vil Kurt Westergaard udgive en tegning til fordel for Charlie Hebdo-ofre.
ARKIVFOTO. Oven på tragedien i Frankrig vil Kurt Westergaard udgive en tegning til fordel for Charlie Hebdo-ofre.

Det, der begyndte som nedslagtning af deltagerne på et redaktionsmøde på det satiriske magasin Charlie Hebdo og fredag udviklede sig til flere gidseldramaer i og omkring Paris, endte med, at tre gidseltagere blev dræbt, og flere gidsler omkom. Det er oplagt, at et politisk efterspil venter i Paris. Her handler det om styrkede redskaber til bekæmpelsen af ekstremisme og radikalisering, heriblandt de muligheder politiet og de hemmelige tjenester har for at stoppe terrorister, inden de får mulighed for at udøve deres feje handlinger. Først som sidst handler det dog også om en nødvendig sorgbearbejdelse i den ellers så stolte franske nation, der er rystet i sin grundvold.

Hele terroranslaget mod Charlie Hebdo handler om rå vold, religiøs fanatisme og uhørt umenneskelighed. De usle handlinger kan ikke undskyldes med dårlig opvækst, sociale problemer og dårlig integration. Men det er indlysende, at i en række af de mest udsatte sociale ghettoer går problemerne i svang.

Læs også: Nyhedsoverblik - Charlie Hebdo

Akkumuleres uløste sociale spændinger, social og intellektuel nød, fremmedgørelse og dårlig integration, har man en opskrift på problemer. Det betyder ikke, at borgere i disse sociale ghettoer skal stemples som potentielle terrorister. Fattigdom er hverken en undskyldning for terror eller det samme, som at fattige griber til terror. Men den samlede franske indsats bør kritisk gennemgås, så der dels bliver sat ind for at forebygge radikalisering, ekstremisme og terrorisme inden det går galt. Dels for at afhjælpe de situationer, hvor folk er kommet på afveje, samt nedkæmpe dem, der griber til terror.

Franskmændene har de seneste dage vist, at de kan stå skulder ved skulder. Der er klogt blevet sondret mellem terrorisme og islam, så man ikke går terrrobagmændenes ærinde, der vil fremstille det, som om der er et uløseligt modsætningsforhold mellem det at være medborger med muslimsk baggrund og majoritetssamfundet.

Den europæiske udfordring handler om at stå sammen mod terroristerne, og EUs justitsministre vil søndag uden tvivl give hinanden håndslag på, at de mørke kræfter bør imødegås gennem efterretningssamarbejde og ved at sikre, at de rette redskaber er til stede.

Læs også: Vi skal ikke lade os kue af mørkemænd

Når terroren rammer ytringsfriheden, rammer den det centrale værktøj i demokratiet. Ytringsfriheden er, som statsminister Helle Thorning-Schmidt meget præcist formulerede det i en tale ved uddelingen af årets Cavlingpris fredag, en inviduel rettighed, men et fælles gode, som er grundlaget for et frit og stærkt samfund. Den ellers så upopulære franske præsident Francois Hollande har formået at være en samlende skikkelse i de seneste dage. Hollande og hans politiske med- og modspillere vil blive bedømt på deres evne til med en stærk indsats at styre den franske nation gennem den næste tid på en måde, der sikrer, at Frankrig kommer styrket ud. Så ingen frygter for deres ytringsfrihed. Så potentielle terrorister skal vide sig overvåget og sat ud af spillet, hvis de stikker hovedet frem. Svaret er sammenhold. I Frankrig. Og i EU.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.