Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Berlingske mener: Cameron er offer for sin egen succes

»En lære må være, at man som politiker aldrig skal lade sig forblænde så meget af sin succes, at man tror, man kan vinde over modstanderne ved at føre deres politik.«

Det er skæbnens ironi, at Storbritanniens premierminister David Cameron må trække sig på sin karrieres højdepunkt.

Manden, der som 43-årig blev Storbritanniens yngste premierminister i nyere tid, har simpelthen været en enorm politisk succes: Ikke alene sikrede han ved parlamentsvalget i 2015 en konservativ flertalsregering for første gang siden 1992; under hans lederskab har Storbritannien i sammenligning med det øvrige Europa klaret sig fortrinligt økonomisk.

Men Cameron blev offer for selvsamme succes. For det var ikke mindst løftet om, at briterne ville få en folkeafstemning om EU, der sikrede ham det flotte genvalg sidste år, som kun få havde ventet. Han tog en stor del af de stemmer, som EU-modstanderpartiet UKIP ellers stod til at få. Hvilket man ikke mindst kan se af, at hans hidtidige koalitionspartner, Liberaldemokraterne, der modsatte sig en folkeafstemning på det foreliggende grundlag, blev sendt ud i mørket ved valget.

Cameron har givetvis troet, at han kunne vinde folkeafstemningen. Han havde jo året forinden vundet den skotske afstemning om uafhængighed. Nu regnede han med at kunne gentage manøvren. Det kunne han ikke. Man kan mene, at han nu betaler prisen for sin egen magtbegærlighed: Det, der bragte ham til magten, er også det, der nu har fældet ham.

Cameron har meddelt, at han vil gå af til oktober, så en ny premierminister kan forhandle en aftale med EU og aktivere udmeldelsesparagraf 50 i Lissabon-traktaten. Det er klogt. For det var indlysende, at der skulle drages en politisk konsekvens af hans nederlag. Havde han forestået forhandlingerne med EU, var hans person i sig selv blev et forstyrrende element. Han ville for eksempel ikke – skulle muligheden opstå – kunne forhandle en helt ny form for tilknytning til EU. Ustandselig ville han være under mistanke for ikke at respektere valgresultatet.

Derfor må konsekvensen være, at det nu er en af spydspidserne i Det Konservative Partis Leave-kampagne, der får buddet som ny premierminister. Efter sigende er det under overvejelse at lade Remain-forkæmperen, indenrigsminister Theresa May, overtage. Som en kompromiskandidat, fordi hun på én gang har støttet EU og samtidig talt grimt om unionen. Det vil ikke nødvendigvis være en god idé. Kun en fra Leave-siden kan med overbevisning få de britiske vælgere til at tilslutte sig den model for samarbejde med EU, som skal forhandles over de næste to år. Fuldstændig som i Grækenland. Hvor den græske premierminister Tsipras fra EU-modstanderpartiet Syriza var den eneste, der realistisk set kunne forhandle en ny aftale med EU igennem.

 

Tilbage står, at David Camerons store politiske triumf nu er endt i et totalt politisk nederlag. En lære må være, at man som politiker aldrig skal lade sig forblænde så meget af sin succes, at man tror, at man kan vinde over modstanderne ved at føre deres politik.

Læs også: En europæisk tragedie

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.