Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Begrænsninger af ytringsfriheden må altid være til debat

»Skingre og fornærmende udtalelser imødegås bedst med holdninger og modargumenter. Det er den måde, et demokrati fungerer på. Begrænsningerne må være så få som overhovedet muligt og jævnligt sættes til debat. »Jeg er uenig i alt, du siger, men vil til min død forsvare din ret til at udtrykke det,« er fortsat den vigtigste læresætning i et moderne oplyst folkestyre.«

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Det virker unægteligt en smule gammeldags, at man i 2017 kan blive dømt for gudsbespottelse, blasfemi – straffelovens paragraf 140 – for ikke at tale om fornærmelse af Majestæten, som er straffelovens paragraf 115. Det lugter vel meget af nogle paragraffer, som er kommet til verden lang tid før internettet og de sociale medier, lang tid før det moderne debatterende demokrati og i en tid, hvor autoriteterne og hierarkierne i samfundet var helt anderledes end i dag.

Spørgsmålet om blasfemiparagraffen er blevet aktuelt igen, efter at en 42-årig nordjyde i sidste uge blev tiltalt efter den for at poste en video på Facebook, hvor han brænder Koranen af. En handling, man kun kan tage afstand fra, som uden tvivl støder en masse mennesker og er med til at skabe større modsætninger i samfundet. Men skal det ligefrem være strafbart?

Lovgivningen lægger i dag en række begrænsninger på vores ytringsfrihed, som er sikret i Grundloven. Alle er, uanset om de handler om racisme, blasfemi eller majestætsfornærmelse, kommet til verden med gode begrundelser i forhold til det samfund, der eksisterede dengang. Derfor er der behov for at se på dem igen. I det omfang, paragrafferne virker begrænsende for en almindelig, sund og robust offentlig debat, bør man overveje at skille sig af med dem eller revidere indholdet. Forbud mod ytringer risikerer ofte at få den modsatte effekt, hvor en følelse af censur og snærende bånd ender med at blive en trykkoger af forbudte meninger, som på et eller andet tidspunkt eksploderer.

Det er dog værd at lægge mærke til, at strafferammerne er lave, og at paragraffen om blasfemi for eksempel kun har været anvendt i et yderst begrænset omfang. Senest blev to programchefer i Danmarks Radio i 1971 frifundet, efter at sangerinden Trille havde sunget om øjet i det høje og ham Gud, det var svært at få smidt ud. I 1938 blev fire personer dømt for at have forhånet den jødiske troslærdom, og i 1946 fik to personer en bøde for at foretage en »dåbshandling« under et maskebal. Om der er tale om blasfemi er op til domstolen at vurdere, og det, der måske var blasfemisk i 1946, er det ikke nødvendigvis i dag.

Det samme gælder majestætsfornærmelse, hvor tre Greenpeace-aktivister, som i 2009 narrede sig ind ved Dronningens gallamiddag i forbindelse med F’s klimakonference, blev frifundet for tiltalen. Racismeparagraffen har derimod jævnligt været anvendt de seneste årtier.

Det er positivt, at sagen fra Nordjylland nu bliver prøvet ved domstolen. Udfaldet af sagen vil give et fingerpeg om rækkevidden af blasfemiparagraffen i dag, og dommen, når den falder, kunne passende give anledning til en dybere diskussion og eventuelt en reform af de paragraffer i straffeloven, der i dag begrænser vores ytringsfrihed. Senest har Tyskland måttet kassere en gammel paragraf om fornærmelse af statsoverhoveder efter sagen mod komikeren Jan Böhmermann, der havde fremført et smædedigt om Tyrkiets præsident Erdogan.

Skingre og fornærmende udtalelser imødegås bedst med holdninger og modargumenter. Det er den måde, et demokrati fungerer på. Begrænsningerne må være så få som overhovedet muligt og jævnligt sættes til debat. »Jeg er uenig i alt, du siger, men vil til min død forsvare din ret til at udtrykke det,« er fortsat den vigtigste læresætning i et moderne oplyst folkestyre.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.