Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske Mener

Befrielsen

Det meste af Danmark blev befriet den 5. maj klokken 08.00 om morgenen. Bornholm måtte gennemleve bombardementer og besættelse af Sovjetunionen i endnu 11 måneder, inden bornholmerne endelig også blev befriet den 5. april 1946. Befrielsen var for hele Europa signalet til en ny tid med genopbygning både konkret og institutionelt. Europa lå bogstaveligt talt i ruiner. Men der skulle også dannes nye politiske institutioner, som skulle sikre freden i fremtiden. Aldrig mere en 9. april var kodeordet i Danmark. For vores vedkommende blev det udmøntet i et internationalt forpligtende samarbejde i NATO, i FN og i en lang række institutioner som Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og senere EF og masser af andre samarbejdsorganer, som var konstrueret på ruinerne af Europas mange fejltagelser.

Amerikanerne kalder den generation, der gik igennem krigen og senere opbyggede Europa og var med til at etablere de samme institutioner, for »Den Største Generation« med tilføjelsen »nogensinde«. Amerikanerne bruger store ord, når de skal takke de personer, som de skylder så meget. Det var den generation, som udstod sult og arbejdsløshed i 1930erne, gik i land i Normandiet og kæmpede sig vej til Berlin og senere vendte tilbage og skabte det største økonomiske mirakel nogensinde med USA som motor. Den samme tak retter vi til de personer, som under Anden Verdenskrig trodsede nazismen og satte deres liv ind på at befri Danmark. Og som vel at mærke sikrede, at vi som nation slap nogenlunde helskindet fra efterkrigstiden og ikke blev stemplet som en parianation, der udelukkende samarbejdede med nazismen. Faren for, at det ville ske, lå lige for med samarbejdspolitikken.

I dag er Danmark fast forankret i disse institutioner, der er blevet skabt for at lære af fortidens fejltagelser: At den snævre nationalisme bærer kimen til konflikter i sig, og at alle er afhængige af hinanden i et globalt samarbejde. Det er der vist almindelig enighed om i dag. For så vidt var det en erkendelse, der var nødvendig set i lyset af både Første og Anden Verdenskrig. Men den har stadig sin gyldighed. Måske mere end nogensinde. Verden har forandret sig i forhold til situationen i 1945.

Europas konflikter blev ikke løst i kølvandet på krigens afslutning. Der skulle gå yderligere 44 år, før Europa endelig blev befriet, da Sovjetunionen begyndte at falde fra hinanden. Og i dag kan en række vigtige læresætninger fra dengang ikke gentages tit nok. Internationalt samarbejde kan forebygge konflikter. Forhandlinger i et partnerskab er bedre end at stå udenfor.

I disse dage, hvor vi ser et nationalistisk Rusland buldre frem og true naboerne, og vi ser enkelte europæiske stater flirte med en meget snæver egoisme, er det værd at minde om, at Europa ikke skal gentage fejltagelserne fra 1930erne. Vi er forhåbentligt nået langt videre. Når vi siger »aldrig mere en 9. april«, så tænker vi med taknemmelighed på de mennesker, der kæmpede mod nazismen. Det er personer, vi er i gæld til, og hvis arv vi er forpligtede til at videreføre.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.