Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Bankers blinde øje til hvidvask er alarmerende

Foto: Kasper Palsnov
Foto: Kasper Palsnov

Både omfanget og modtagerne af store pengeløb er opsigtsvækkende i Berlingskes seneste afdækning af hvidvask via danske banker. Den hidtil mest detaljerede afsløring af pengestrømme med suspekte formål bekræfter, at hvidvask finder sted i et omfang, som bankerne har været alt for langsomme til at reagere på, og at der findes en kultur for korruption og bestikkelse, som rækker langt ind i europæiske og globale institutioner.

Igen er det Danske Bank, som er i skudlinjen. I foråret afslørede Berlingske, hvordan syv milliarder kroner strømmede gennem bankens filial i Estland. Afsenderne var lyssky, russiske foretagender, som gav pengene en forvask i Moldova, inden de blev gemt af vejen hos selskaber uden en officiel indehaver i kendte skattely.

Denne gang er beløbet næsten tre gange så stort, og denne gang kender vi langt flere detaljer om nogle af modtagerne af pengene.

Historien er således en øjenåbner for almindelige borgere om, hvad der foregår i det skjulte. Det er endnu en ridse i lakken og et sidste udkald til bankerne i forhold til deres ansvar med at opdage tegn på hvidvask og bestikkelse. Og det er for politikerne en påmindelse om, at tilsyn og regulering af finansbranchen er både en national og global prioritet for at undgå svindel.

Millioner af kroner er fra diktaturet i Aserbajdsjan – et af verdens mest korrupte lande – kanaliseret gennem stråmandsselskaber og videre til politikere, embedsmænd og journalister. Det er efter alt at dømme som tak for positiv omtale eller deciderede vennetjenester. Deres andel af beløbene er imidlertid småpenge. Milliarder af kroner er nemlig af de samme selskaber via pæne banker sendt videre til ukendte ejere camoufleret i skattely.

Også denne gang fik afsløringen medier til at blinke gult verden over. Alle advarselslamper burde bare langt tidligere have blinket i bankerne. De bærer et særligt ansvar i samfundet. De er ikke i sidste ende ansvarlige for at afsløre og retsforfølge kriminelle handlinger, men de er givet retten til at administrere finansielle systemer og formuer til gengæld for, at de holder et vågent øje med mistænkelige typer og transaktioner.

Opgaven er ikke let. Der overføres ubegribelige summer hver dag, og man møder i international business kulturer, som vi ikke forestiller os her i den tillidsfulde andedam. Men man kan ikke undskylde sig med, at det foregår i udlandet. En tidligere sag hos Nordea foregik via en filial på Vesterbrogade i København.

Det er ikke acceptabelt, at Danske Bank i forbindelse med den tidligere sag anfører, at de beklager, og at de har rettet ind – for senere at indrømme, at der lige var en sag mere, som først blev opdaget halvandet år efter, at de første advarsler blev givet fra medarbejdere nede i hierarkiet. Ansvaret ligger ubetinget på øverste niveau. Bestyrelse og direktion må træde i karakter og vise, at de forstår deres ansvar. Det får de og bankerne en god aflønning for. Når politikerne i dag reagerer med forbløffelse, må de også gribe i egen barm: Sanktionerne er først i år blevet strammet, og kontrolindsatsen bør kigges efter i sømmene.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.