Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Ayatollaherne hersker stadig

»Det ville måske klæde de vestlige lande at være mindre ivrige efter ligefrem at komme først til Teheran for at indgå lukrative handelsaftaler.«

Der er al mulig grund til at anerkende den diplomatiske indsats, som EU, Rusland og ikke mindst USA har stået i spidsen for i forhandlingerne med Iran. Det betyder, at Iran har indstillet landets militære atomare programmer mod, at sanktionerne ophæves. Faren for, at Iran udvikler en atombombe, er lige nu minimal. Kontrollen med, at iranerne overholder aftalerne, er desuden intens. Man kan kun håbe, at viljen fra iranernes side til kun at udnytte atomkraft til civile formål holder ved, således at verden ikke skal frygte et Iran med atomvåben.

Men selv om der er anledning til at anerkende den diplomatiske indsats og de muligheder, der åbner sig for at udvikle forholdet til Iran, er der også grund til at minde om, at Iran har truet sine naboer og ikke mindst Israel siden den islamiske revolution i 1979. Det er givet, at Iran ville blive endnu farligere med atomvåben. Men Iran har så sandelig gennem støtte til terrororganisationer i Mellemøsten bevist, at ayatollaherne uden problemer kan true og intimidere resten af verden uden dette massedødbringende våben.

Der er intet, som tyder på, at Iran på de overordnede områder er ved at skifte politik. Iran støtter stadig terrororganisationer som Hizbollah og Hamas og den syriske præsident Bashar al-Assad. Irans massive militær er dybt engageret i Yemen. Internt i Iran bliver systemkritikere, homoseksuelle og andre forfulgt, fængslet og dømt til døden ofte uden en gennemskuelig rettergang. Så Iran er stadig et farligt land også uden atomvåben, og det ville måske klæde de vestlige lande at være mindre ivrige efter ligefrem at komme først til Teheran for at indgå lukrative handelsaftaler.

Det er vigtigt at understrege i denne sammenhæng, at iranerne selv ønsker forandringer. Mange iranere drømmer om et mere frit land og et land, der samarbejder med Vesten. De, der er modstandere af det, befinder sig i toppen af samfundspyramiden, der, hvor magten er – hos en række religiøse ayatollaher og en revolutionsgarde, som ikke ønsker at afgive magt. Om en måned er der valg, og der vil vi endnu en gang se, at selv om mange iranere ønsker ændringer, så er de uopnåelige, fordi kandidaterne omhyggeligt er udpeget af et religiøst råd.

Det forhindrer heldigvis ikke moderate kandidater i at forsøge at stille op. Men man skal ikke forvente pludselige politiske forandringer i et land, der holdes i stram snor af religiøse fanatikere.

En række af Vestens allierede i Mellemøsten er ikke bedre. Der er ingen åbne politiske processer i Saudi-Arabien, Qatar eller De Forenede Arabiske Emirater. De er om muligt endnu mere lukkede, end iranerne er det i de politiske processer. Men vi har vænnet os til disse landes åbenlyse mangler. Tiden er måske heller ikke inde til for alvor at pille alt for meget ved de gamle alliancer i Mellemøsten. Selv om også disse lande kunne trænge til et alvorligt serviceeftersyn. For Mellemøsten trænger til en reformation, hvor de fanatiske bliver sendt på evig ferie. Men den kommer ikke på én gang..

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.