Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Atomtruslen skal stoppes

»Men det alvorlige er, at atomvåbnet er ved at blive allemandseje i en verden, der er mere og mere usikker.«

Vi står over for et våbenkapløb af hidtil usete dimensioner. Nordkorea er allerede efter al sandsynlighed en atommagt, men vil ifølge amerikanske og kinesiske efterretningsfolk næste år måske råde over 40 sprænghoveder, der med de rette interkontinentale rakettyper vil være i stand til at ramme mål så langt væk som Europa og den amerikanske vestkyst.

På den anden side af kloden har vi et Iran, der også er tæt på at erhverve sig atomvåben, hvis ikke iranerne bliver standset i tide enten gennem de nuværende forhandlinger eller det, der er værre – et næsten håbløst militært angreb mod landets underjordiske atomanlæg med et fuldstændig uforudsigeligt scenario som konsekvens i et Mellemøsten, der i forvejen er ét stort kaos. Intet under at alle de gamle atommagter med Kina og USA i spidsen er stærkt foruroligede. For det, vi ser, er starten på et våbenkapløb med mange ubekendte faktorer, der for alt i verden må standses, mens tid er.

Læs også: »Det er et spørgsmål om krig eller fred«

I heldigste fald kan det internationale samfund bremse iranerne fra at producere atomvåben. De forhandlinger, der foreløbig er gennemført i Schweiz, er kun lovende, hvis Iran fortsætter dialogen og senest i juni siger ja til en aftale, der vel at mærke overholdes og bliver kontrolleret af Det Internationale Atomenergiagentur IAEA. De forhandlinger er stadig i en yderst delikat fase og er omstridte ikke alene i Iran, men også i Israel og i USA, hvor politikerne skændes om, hvorvidt man kan stole på Iran eller ej.

Der gives ikke noget entydigt svar på det. Men det alvorlige er, at atomvåbnet er ved at blive allemandseje i en verden, der er mere og mere usikker. Og med truslen er andre lande allerede begyndt at tænke på at erhverve sig disse dødbringende våben. Sydkorea og Japan og i Mellemøsten Saudi-Arabien er blot nogle af de stater, der antyder, at man overvejer den mulighed. Man vil simpelthen ikke løbes over ende af arvefjender, der pludselig stort set er uovervindelige, hvis de først har fået det dødbringende våben.

Vi så det i Pakistan. Knap havde pakistanerne gjort verden bekendt med, at de nu rådede over atomvåben i slutningen af 1990erne, før Indien viste alle, at de også besad atomvåben. Dermed blev det gamle »monopol« brudt, og verden begyndte at frygte de nye realiteter.

Læs også: Det iranske dilemma

Det store spørgsmål er, hvordan man forhindrer nye lande i at få atomvåben. Sanktionsvåbnet har været brugt både mod Iran og mod Nordkorea, tilsyneladende uden resultat. Det er der mange grunde til. Ikke mindst et splittet internationalt samfund, hvor nogle har været mere ihærdige med at støtte sanktioner end andre. Det er uden tvivl nødvendigt at fortsætte troværdige forhandlinger, men også at fortsætte sanktionerne, hvis ikke forhandlingerne lykkes. På det sidste område er der grund til en vis optimisme. Kina og Rusland er med Nordkorea begyndt at indse, at verden skal stå sammen for at forhindre andre i at få disse våben. De pågældende lande skal med andre ord tvinges til forhandlingsbordet. For alternativet skal være så uholdbart, at der kun er én vej – at opgive atomvåbnet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.