Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Aktivt statseje kræver omtanke

»Et grundigt arbejde med ejerviljen i de statslige selskaber vil sandsynligvis føre til, at flere kan privatiseres.«

Når en privat familieejet virksomhed skal tilrettelægge sin strategi, er det en god idé at få identificeret »ejerviljen«. Hvad vil familien med virksomheden? Skal den først og fremmest tjene penge til familien? Eller skal den eksempelvis også realisere ejernes private ambitioner om at skabe et gennembrud på et teknologisk område, koste hvad det vil? Hvilken rolle skal virksomheden spille i lokalsamfundet? Der kan være mange formål med at drive en privat virksomhed. Det handler sjældent om profit alene. Spørg bare Mads Clausen-familien på Danfoss, Topsøe-familien eller A.P. Møllers efterkommere.

Læs også: Corydon strammer grebet om statens selskaber

Når først ejerviljen er defineret, er det lettere at strukturere og drive virksomheden ud fra de succeskriterier, som ejerne har fastlagt. Dem skal bestyrelsen og direktionen arbejde på at opfylde. Tilsvarende er det med statens virksomheder. Skatteborgerne har krav på at vide, hvad formålet er med at drive dem i statsligt regi. Offentligt ejerskab af en virksomhed kan komme på tale, hvis der skal løses opgaver, som private virksomheder ikke kan klare. Eller hvis der er en sikkerhedspolitisk eller samfundspolitisk interesse i at have indsigt og kontrol med udviklingen på et bestemt område. Disse helt nødvendige overvejelser om ejerskab må man forvente bliver gjort, når staten fremover praktiserer sin nye ejerskabspolitik, som finansminister Bjarne Corydon (S) lancerede i Berlingske op til weekenden.

Et grundigt arbejde med ejerviljen i de statslige selskaber vil sandsynligvis føre til, at flere kan privatiseres. Der er f.eks. ingen grund til, at staten skal eje et togselskab, som gang på gang har vist, at det ikke evner at løse sine opgaver. Togdrift kan ske i privat regi, når blot staten ejer banelegemet. Det er også svært at se en begrundelse for fortsat statsligt ejerskab af TV 2. Vi behøver kun et formindsket DR til at tage sig af public service-forpligtelser. Med sin nye politik vil staten være »en aktiv ejer«, ligesom kapitalfonde er det i private virksomheder, og familier ofte er det i familie-virksomheder. Som regel er det bedre med aktive ejere end passive. Udviklingen i rækken af selskaber, som stadig er i statens eje efter den store privatiseringsbølge i 1990erne, kalder da også på et mere aktivt ejerskab. DSBs fejlslagne investeringer i IC4-tog og eksporteventyr i Sverige er et eksempel. Store tabsgivende DONG-opkøb af gasfyrede kraftværker i udlandet et andet.

Læs også: Corydon: Slut med lønfest i offentlige selskaber

Når først de tilbageværende statslige selskaber har fået defineret deres eksistensberettigelse i statens regi, er det vigtigt, at Folketinget og de til enhver tid siddende ministre overholder armslængdeprincippet. Man kan ikke både have en finansminister som forvalter af det aktive ejerskab, en professionel bestyrelse og ved siden af et folketing eller en ressortminister, der vil gribe ind i daglige driftsbeslutninger. Skrækeksemplet har transportminister Magnus Heunicke (S) leveret, da han i fjor bad DSB genindføre billige »klapsæde-billetter« til studerende, som den statslige togkoncern havde afskaffet. Er der politisk utilfredshed med forvaltningen af det aktive ejerskab i et statsselskab, må man vælte finansministeren og den siddende regering. Et sådant dramatisk skridt vil en »klapsæde-sag« sjældent kunne retfærdiggøre.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.