Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Årtiers overgreb på folks feriepenge må stoppe nu

»Lønmodtagere, der som myndige personer selv har ansvaret for at betale husleje, afdrage billån og spare op til tandlægebesøg, er ifølge Folketingets formynderiske flertal ude af stand til at administrere egne feriepenge.«

Næste år er det 80 år siden for vedtagelsen af den første ferielov med almindelig ret til ferie for alle lønmodtagere. Siden da er antallet af ferieuger vokset, ligesom opkrævningen af lønmodtagernes feriepenge rent administrativt har ændret karakter adskillige gange siden starten, hvor lønmodtagerne modtog feriepenge i form af såkaldte feriemærker, som kunne hæves på postkontoret.

Men én del af feriepenge-ordningen er forblevet intakt: Staten forgriber sig i stigende omfang på timelønnede lønmodtageres penge. Fidusen er enkel: En del feriepenge bliver aldrig hævet af dem, der ejer pengene, altså lønmodtagerne. Det drejer sig om over 100 millioner kroner om året, hvortil kommer afkast. Gennem 1990erne begyndte Poul Nyrup Rasmussens SR-regering at tage penge ud af Arbejdsmarkedets Feriefond. Statens sugerør i feriefonden er siden dengang blev større. I årene 2009-2015 hentede – man fristes til at sige: stjal – staten knap 1,2 milliarder kroner i fonden.

Nu skulle man tro, at i hvert fald fagforeningerne ville beskytte lønmodtagerne mod overgreb. Men fagforeningerne sidder sammen med arbejdsgiverne tungt i feriefondens bestyrelse, hvorfra millioner hvert år bevilges til lønmodtageres ferieophold. Fagforeningerne får adgang til penge til at gøre noget for medlemmerne, og arbejdsgiverne har gennem forskellige typer af feriepenge-aftaler den fordel, at afregning af de ansattes feriepenge kan udskydes i mange måneder.

Feriepenge-overgrebet har overlevet flere forsøg på at flytte pengene fra statskassen og feriefonden til dem, som pengene tilhører. Og desværre er der ikke meget, der tyder på, at Liberal Alliance og de Konservatives nylige forsøg på at ændre ferieloven til lønmodtagernes fordel vil lykkes.

Hverken fagforeningerne eller regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, mener, at lønmodtagerne selv kan finde ud af at gemme feriepengene indtil de skal holde ferie. Ikke engang det forhenværende liberale, Venstre, er klare i mælet. Derfor skal deres feriepenge gemmes – og for en dels vedkommende også glemmes – i Arbejdsmarkedets Feriefond. Lønmodtagere, der som myndige personer selv har ansvaret for at betale husleje, afdrage billån og spare op til tandlægebesøg, er ifølge Folketingets formynderiske flertal ude af stand til at administrere egne feriepenge.

Siden dengang feriepenge blev afregnet via feriemærker har samfundet som bekendt undergået en rivende digitalisering. En simpel metode til at undgå overgreb på medlemmernes feriepenge ligger derfor lige for. Det burde ligge på den flade hånd at indbetale lønmodtagernes feriepenge sammen med deres ATP-indbetalinger på en personlig konto, som udbetales, hvis ikke løbende, så en gang om året til lønmodtagernes Nemkonto.

Arbejdsmarkedets Feriefond støtter mange gode formål til gavn for udsatte familier. Men den støtte bør gives af fordøren, via finansloven, og ikke ad en bagdør, baseret på en forældet ferielov og på en falsk påstand om, at voksne mennesker ikke er voksne, når det gælder lige præcis feriepenge.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.