Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Arkitektur

Tag til Oslo og oplev en verden i opbrud

Det er sjette gang, den norske arkitekturtriennale finder sted. »After belonging« er triennalens engelske titel og synes at spille både på tilhørsforhold og ejendele som f.eks. self storage og lejlighedsudlejning til rejsende.

I en tidligere turbinehal i Oslo diskuterer arkitekter verdens problemer, herunder opløsning af grænserne som ikke eksisterer for forurening, som skærmen fortæller om. Foto: PR
I en tidligere turbinehal i Oslo diskuterer arkitekter verdens problemer, herunder opløsning af grænserne som ikke eksisterer for forurening, som skærmen fortæller om. Foto: PR

Den højloftede sal i det tidligere industribyggeri med dens forførende udstråling af forfald og historie kan et øjeblik lede tankerne hen på en anden af årets store arkitekturudstillinger, biennalen i Venedig, der blandt andet finder sted i det flere århundrede gamle skibsværft, Arsenale.

Men der er nu meget langt fra Venedig til Oslo i mere end én forstand. Hvor Venedig-biennalens hovedkurator, arkitekten Alejandro Aravene, sagde til sine kolleger: »Verden har nogle problemer – har vi nogle løsninger, vi kan bidrage med?«, er Oslo-triennalen først og fremmest en påpegning af, at ja, der er udfordringer.

Ved siden af klimaspørgsmålet er det problematikken med flygtninge og migranter; opbruddet fra Afrika, Mellemøsten og andre steder og dermed vandringen mod Europa. Også koblingen af klimaforandringer og flygtningestrømme berøres. Det ene hænger sammen med det andet, og i sin yderste konsekvens problematiseres nationalstaternes grænsedragning.

Det er sjette gang, den norske arkitekturtriennale finder sted. Ud over debatter og diskussioner i den netop overståede åbningsweekend, udgøres triennalen af nogle mindre og to store udstillinger.

De sidste finder sted i henholdsvis museet for arkitektur og i Norsk Design- og Arkitekturcenter, der er indrettet i en tidligere industribygning. »After belonging« er triennalens engelske titel og synes at spille både på tilhørsforhold og ejendele.

I den vestlige verden rejser mange mennesker mere end tidligere, studerer og arbejder i udlandet, og de er måske uden fædreland, for nu at låne titel fra Herman Bang, som selv var en rastløs nomade, længe før det blev almindeligt.

Det er også blevet en tendens blandt storbysmarte at eje mindre – simple living – og en af udstillingernes projekter henleder opmærksomheden på den eksplosive vækst af opbevaringsmuligheder, man lejer, hvis man vil opmagasinere en del af sine ejendele.

Før i tiden var self storage anonyme lagerbygninger i byernes periferi. I dag er de moderne – ligefrem arkitekttegnede – huse, der er meget synlige i gadebilledet og udstyret med klimakontrol, overvågning og adgang store dele af døgnet.

Absurd film om udlejning

Også tendensen til at dele lejligheder berøres. I stedet for at bo på hotel i den fremmede by lejer man private lejligheder – og blandt bidragene er en absurd film om en mand, der selv bor på hotel, fordi han lejer sin(e) lejlighed(er) ud.

Hans kone og han havde opsat overvågningskameraer og opdager til deres forbløffelse, at deres lejere går i deres tøj – blandt andet hendes undertøj – og det bliver i længden for meget til, at ægteskabet kan overleve. Han derimod bliver bidt af tanken om at sælge drømme og erhverver lejligheder, som han indretter eller scenograferer, så det bliver fiktive hjem for ikke eksisterende mennesker, lejerne kan spejle sig i.

Er det det, vi gør, når vi lejer andre mennesker hjem?

Over de store udstillinger hviler en stemning af opbrud og bevægelse og af at være i transit og for eksempel analyser af lufthavnes arkitektur og den omstændighed, at opholdet i lufthavne virkelig er et at de tidspunkter, hvor myndighederne har styr på os.

Hvad: 6.  Arkitekturtriennale i Oslo.

Hvor: Norges arkitekturmuseum + Norsk Design- og ArkitekturcenterHvornår: Henholdsvis tirsdage-fredage 11-17, torsdage tillige til 19, lørdage-søndage 13-17 og mandage-fredage 10-17, onsdage og torsdage tillige til 20, lørdage-søndage 12-17. Til 27. november

Torben Weirup var inviteret til åbning af arkitekturtriennalen i Oslo af Norges ambassade.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.

  • Musik
  • Film
  • Bøger
  • Koncerter
  • Scene
  • Kunst
  • Spil
  • Arkitektur
  • TV & Serier