Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
ARKITEKTUR

Et blødt og trekantet tårn

Mærsk Tårnet med hovedindgangen i forgrunden. Foto: Adam Mørk
Mærsk Tårnet med hovedindgangen i forgrunden. Foto: Adam Mørk

Taget i betragtning, at C.F. Møllers tegnestue har skabt Danmarks ubetinget smukkeste universitetsområde, er der grund til at nære store forventninger til det campus, der skal opstå omkring udvidelsen af Panum med Mærsk Tårnet.

Det smukke universitetsområde ligger naturligvis i Aarhus, hvor gule murstensbygninger, der kan lede tanken hen på farverne i modne kornmarker, ligger strøet rundt i en dejlig park. Men i København må vi væbne os med tålmodighed. Ikke alene på forårets og sommerens ankomst. Men også på at Mærsk Tårnet ikke længere er omgivet af en byggeplads med containere og midlertidige bygninger.

Når det så lykkes, skulle området gerne blive en grøn passage med træer og buske og plæner, man kan krydse på cykel og til fods, og så flot og bymæssigt tidssvarende, at også en gangbro slynger sig gennem området.

På den måde bliver det nye universitetscampus et opløftende tilskud til fornyelsen af hovedstaden.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

Gennem det nye universitetsområde ved Panum slynger sig også en gangsti i luften. Pressefoto: Adam Mørk
Gennem det nye universitetsområde ved Panum slynger sig også en gangsti i luften. Pressefoto: Adam Mørk

Selve bygningen er knopskudt ud fra det gamle Panum. Et modernistisk mareridt bliver det ofte betragtet som. Men ikke tænkt som et sådant ud fra 1970ernes arkitektoniske og funktionelle forestillinger om, at bygninger kunne udvides ved blot at lægge nye, ens udseende etaper i forlængelse af hinanden – og så i øvrigt en forventning om, at Tagensvej ville blive motorvej.

Mange af Panuminstituttets materialevalg er trukket med i den nye bygning som for eksempel beton, der kan være meget smukt, hvis det anvendes rigtigt. Det sker her, hvor de grå flader også spiller fint sammen med lysvirkningerne udefra, med hvide vægge og lyse trætrapper. Det er raffineret gjort, og det indre spiller på den måde sammen med det ydre. Mærsk Tårnet har form af en blød trekant, hvis svungne former giver det en både skulpturel og organisk karakter.

Det er så her, man indtil videre mangler samspillet med det kommende parkanlæg.

Man ankommer til den nye hovedindgang gennem en stor åben plads, hvor man i hvert fald i sommertiden må håbe, at der vil være ly og læ til, at både ansatte og studerende men også områdets beboere kan bruge pladsen til noget. Men ellers er der omhyggeligt – både inde og ude – skabt de små pladser og siddenicher, der anses for afgørende for idéudveksling på mange arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.

De enkelte etager er endnu ikke færdigindrettede. Men det ser ud, som om det lykkes at skabe et attraktivt og tidssvarende forsknings- og studiemiljø, og på et tidspunkt vil der være det, der hedder ledsaget adgang til øverste etage, hvorfra der er en generøs udsigt over det København, der både er under forvandling og stadig bevarer nogle af sine charmerende kvaliteter som for eksempel Søerne.

Hvad: »Mærsk Tårnet«
Hvor: Blegdamsvej 38, København.
Hvem: Arkitekter: C.F. Møller. Landskabsarkitekt: Stig Lennart Andersson

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.