Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
App anmeldelse

Toca Tea Party

Rolleleg i den moderne tidsalder.

Svenske Toca Boca er mestre i at lave apps, der er gennemførte og virkelig gode. Toca Tea Party er ingen undtagelse. Appen fanger begge mine pigers interesse og inviterer hele familien til fælles leg. Her er en app, som styrker det sociale samtidig med at der leges. Her kan man ikke bare være selv - hvor sjovt er det lige? Så kan man ikke lokke familien til te-selskab, så må dukkerne og bamserne med til teselskab.

Appen er en form for rollespil – en fælles leg, hvor tre kan sidde med ved bordet på samme tid. Barnet vælger dug og dækker bord. Der er forskellige tallerkener til hver dug, og forskellige kopper og kager. Det er super godt tænkt. Det kan være temmelig svært at blive enige, når man er 2 og 4½ og VIL have hver sin tallerken. Med hyggemusik i radioen og tændte lys på bordet er scenen sat, og teselskabet kan begynde. Kagerne spises ved at trykke på dem. På samme måde kan man også drikke sin kaffe eller saftevand. Man kan hælde mere op og tage flere kager. Når sådan et teselskab løber af stablen, kan det godt gå lidt vildt for sig, der er mange kager der skal spises, og så kan man komme til at vælte sin kop, men så tørrer man bare op med en kleenex. Selvfølgelig skal man huske at vaske op, inden man kan påbegynde det næste selskab. Der er tænkt på alt i denne app.

Med et enkelt tryk på den enormt store startknap er man i gang, brugervenligheden er helt i top. I øverste højre hjørne er et lille kameraikon. Trykker du her, kommer der en lille film med alle Toca Bocas apps, en rigtig god måde at lave en instruktion til børnene på. De kan jo ikke læse :-) Sara spottede den straks og kunne af sig selv finde ud af, hvordan hun skulle bruge appen. Det er bare super smart lavet. Bortset fra at pigen i filmen smider benene op på sin iPad, det skulle særligt Naja afprøve med det samme. Det er ikke kun Toca Tea Party der vises, her er en præsentation af alle Toca Bocas apps. Det er lidt farligt, da man fristes til at købe dem alle (hvilket jeg selvfølgelig så har gjort :-)).

Appen er kun lavet til iPad, men det forstår jeg godt. Det vil slet ikke være muligt at få samme oplevelse af spillet via en iPhone. Skærmen er simpelthen for lille. Vi er alle i familien vilde med appen og giver den samtlige af de stjerner, vi har at give af. Jeg tror næsten, at Naja er villig til at give en sut måske – eller?

Kan hentes i App Store for 18 kr.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.