Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
App anmeldelse

Hvorfor skrive når man kan tale?

Indtal din sms, e-mail, twitter eller facebook opdatering. Du skal dog have god tålmodig med Dragon Dictation, som ofte fejler.

Du kender det sikkert godt. Du går med din smartphone i hånden, og skal sende en hurtig sms om at du bliver en smule forsinket. At skrive sms’en tager lang tid, fordi du konstant rammer de forkerte ”knapper” på touch skærmen. Det burde være fortid med Dragon Dictation, men app’en skuffer.

Ideen er rigtig god, og sikkert fremtiden, men der er stadig en del problemer med at få Dragon Dictation til at skrive, det du siger helt korrekt. Jeg har testet den en del gange, og går ofte fra at være vildt begejstret til at være rigtig irriteret.

Resultaterne er meget svingende. Nemme korte beskeder uden for ”svære” ord kan applikationen til tider klare helt fejlfrit, men der skal ikke meget til, før du ikke kan kende beskeden på skærmen. Det er som om den til tider gætter i vildrede. Det skal dog siges, at den er rigtig god til at opfange ”komma”, ”punktum” og andre tegn, som man lige skal huske at sige, når man dikterer.

Op til flere gange har jeg taget mig selv i at tale meget langsomt og meget tydeligt, som om jeg snakker til min halvdøve bedstemor. For det skal bare lykkedes at få den til at opfange det hele korrekt. Heller ikke helt optimalt, for man gider da f.eks. ikke sidde i bussen og tale til ens telefon sådan.

Det tager også lidt tid at finde ud af, hvordan man sletter teksten, når den skriver forkert. Der ikke en ”slet knap”, men man skal i stedet markere teksten ved at køre fingeren henover, og så popper en ”slet” mulighed op. Dette er ikke altid den nemmeste opgave, da den ofte markerer forkert. Går det helt galt, kan man tage tastaturet til hjælp ved at trykke på tastatur-ikonet nederst til venstre.

Dragon Dictation kan blive en rigtig brugbar applikation, men der mangler desværre stadig lidt mere stabilitet i resultatet. Den er sjov i starten, men er ikke for alvor taget i brug, så derfor kan jeg på nuværende tidspunkt ikke give den mere end 2 stjerner.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.