Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Sponsoreret indhold

Vi griner af dem - men elsker deres serier

Selvom vi danskere ofte gør lidt grin med vores naboer mod øst, er vi helt vilde med deres tv-produktioner. Vi tilbringer mange timer i selskab med Beck og Irene Huss i de danske tv-stuer - deres svenske ophav til trods. Vi har tilsyneladende meget mere til fælles, end vi vil stå ved.

TV-serien Farang. Foto: C More
TV-serien Farang. Foto: C More

”Nu fortæller du præcist, hvad du ved! Ellers kommer kommisær Beck til at booke et rum på skadestuen, for der kommer du snart hen.”

Flere vil formentlig få et lille smil på læben ved tanken om ”Gunvald”, der som en af hovedrollerne i krimiserien Beck , ikke just ”sover med regelbogen under hovedpuden”.

Vi danskere labber nemlig svensk tv i os. Og på både sendefladerne og i streaming-arkiverne behøver man ikke lede længe for at finde et skud ”Arne Dahl,” ”Johan Falk” eller ”Wallander”. Forklaringen går mere end et halvt århundrede tilbage, da de nordiske medier valgte at styrke hinanden og udveksle erfaringer og kompetencer gennem samarbejdet i ”Nordvision”.

”Det blev skabt i en idealforestilling om, at vi med en udveksling af public service kunne bidrage til at fastholde en fællesnordisk kultur. På den måde har vi historisk været meget vant til at se tv-produkter fra de andre nordiske lande og samarbejde om produktionen af disse; ikke mindst i kraft af den fælles pulje der støtter nordiske produktioner,” fortæller Kim Toft Hansen, lektor ved Aalborg Universitet og forsker i blandt andet nordisk tv-drama.

Svenskere i drama-førertrøjen
Således har skuespillere, kamerafolk, instruktører og produktionsmedarbejdere arbejdet på tværs af de nordiske grænser og skabt tv-produktioner, som på mange måder skabte identifikation og genkendelighed i både Danmark, Sverige, Norge og Finland. Men stadig er det især de svenske tv-produktioner, som flest kender navnene på.

”Forklaringen er både kvantitativ og kvalitativ. Svenskerne har historisk produceret mere tv-drama end både Danmark og Norge tilsammen. Samtidig var de meget tidligt ude i forhold til at udlicitere deres tv-produktioner og fik på den måde før Danmark etableret en super velsmurt privat tv-branche, der helt sikkert har været med til at løfte kvaliteten. Jeg ser det som en væsentlig forandring af nordisk tv-drama i  midten af halvfemserne, da Beck over to omgange blev omsat til film og tv,” forklarer Kim Toft Hansen.

Elsker du også serier? Få 14 dage gratis streaming her

Så mens danskerne stimlede sammen om ”Strisser på Samsø”, indtog svensk tv-produktion verden. Og der skulle gå ti år, før Danmark med serier som ”Forbrydelsen” og ”Borgen” på samme niveau havde evne til trække folk til tv-skærmene.

Krimilitteratur i verdensklasse
Svenske tv-produktioners succes har også en mere litterær forklaring. Med internationalt anerkendte forfattere som Sjöwall og Wahlöö (Beck-serien) og Henning Mankell (Wallander) som afsæt, var der virkelig grobund for at skabe serier med appel på tværs af de nordiske lande.

”Det var virkelig krimigenren, der fasttømrede interessen for nordisk tv-drama. Hvert afsnit havde en afrundet handling med karaktermæssigt afsæt i det litterære univers. Og så kom ”Forbrydelsen” som endnu en ”game changer”,” siger Kim Toft Hansen og fortsætter:

”Pludselig så Norden en serie skrevet direkte til tv – og som en føljeton med en ’cliff hanger’ i hvert afsnit. Den ændrede endnu engang måden, hvorpå vi betragtede succesfuldt tv-drama og inspirerede kraftigt de øvrige lande til at producere længere føljetoner frem for afsluttede afsnit.”

Den svensk-danske samproduktion ”Broen” er et andet eksempel, der om nogen tydeliggjorde den nordiske tv-samproduktion og blev et endnu større hit end ”Forbrydelsen” i England.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.