Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Annonce

Tiger Woods sprængte rammerne: Gjorde golf til en millionsport

Præmiepenge i golf er langtfra noget nyt fænomen, men især en ung amerikaner, der brød igennem for ca. 20 år siden fik økonomien til at eksplodere fra håndører til millionindtægter.

PR foto: Tiger Woods
PR foto: Tiger Woods

Da den skotske golfspiller Tom Morris vandt British Open i 1864 var det hans tredje sejr i turneringen, men det mest bemærkelsesværdige var måske ikke sejren i sig selv. Efter triumfen blev han nemlig belønnet med seks pund, eller hvad der svarer til ca. 6.000 kr. i nutidens penge. Det er et af de tidligste eksempler på præmiepenge i golf, der siden skulle blive en af de mest profitable sportsgrene for deltagerne. F.eks. smider kurérvirksomheden Fedex årligt 35 millioner dollars i en bonuspulje (FedEx Cup) som bliver fordelt mellem 150 spillere, og hvor vinderen modtager 10 millioner dollars. Det er samtidig den største individuelle pengepræmie i sportsverdenen. Se alt fra FedEx Cup på C More

Største præmiesum i en turnering har til gengæld i mange år været The Players Championship. Da Jason Day vandt The Players sidste år, kunne han stoppe 1,9 millioner dollars i lommen, ud af de i alt 10,5 millioner dollars, der blev dystet om over de 4 dage. I år er turneringen dog lige blevet overgået af US Open, som har hævet præmiesummen til imponerende 12 millioner.

Alt i alt kæmper spillerne om 10,5 mio. dollars. I år er turneringen dog blevet overgået af U.S. Open, der har hævet beløbet til 12 mio. dollars, heraf 2,2 mio. dollars til vinderen.

Tak til Tiger
Vejen fra håndører til millionindtægter har været støt stigende gennem hele sidste århundrede, men nutidens golfspillere skal især sende venlige tanker til Tiger Woods. Det var ham, der for alvor satte gang i pengestrømmene i sporten, da han brød igennem i midten af 90'erne. Folk, der normalt ikke kunne se forskel på en boksehandske og en golfkølle, vidste pludselig hvem dette fænomen af en sportsmand var, og den øgede interesse gav direkte bonus for sporten i form af større indtægter fra tv- og sponsoraftaler.

F.eks. skulle den legendariske australske spiller Greg Norman bruge 20 år som professionel golfspiller, inden han – i øvrigt som den første spiller nogensinde – rundede 10. mio. dollars i præmiepenge i 1996. Samme år blev Tiger Woods professionel, og blot fire år senere vandt han 2,9 mio. dollars – på en enkelt sæson. Mens præmiepengene på PGA Touren i gennemsnit var steget med 3,4 % om året fra 1990-1996, steg de med 9,3 % om året i Tiger Woods storhedstid fra 1997-2008. Samtidig satte han nye standarder for personlige sponsorater, da han indgik multimillion-aftaler med Nike (der ellers ikke havde tradition for at engagere sig i golf) og American Express. Det blev for alvor nye tider, hvor spillerne kunne tjene endnu mere på sponsoraftaler end i præmiepenge.

PR foto: Dustin Johnson
PR foto: Dustin Johnson

Sidste års vinder af Players Championship, Jason Day, skrev i efteråret under på en aftale med Nike om at være klædt i deres tøj fra top til tå, og iflg. tv-kanalen ESPN skulle aftalen indbringe ham over 10 mio. dollars om året.

Se alt PGA Golf på C More

Dyrt at misse cuttet
Det er dog langt fra alle professionelle golfere, der skal betale overvægt for præmiechecken, når de flyver hjem fra en turnering. Der er udgifter til flybilletter, hoteller, caddie og forplejning, så hvis man misser cuttet i den ene turnering efter den anden og dermed ikke får chancen for at vinde præmiepenge, kan det hurtigt blive en stressfaktor. En rundspørge som Jyllands-Posten foretog blandt danske professionelle golfspillere i 2016, viste, at 60 % af danskerne har underskud, hvis de regner indtægter og udgifter i karrieren sammen.

Heller ikke Tom Morris kunne, trods sin gevinst på seks pund i 1864, læne sig tilbage efter den aktive karriere. Heldigvis for ham blev han allerede året efter ansat på St. Andrews-banen i Skotland som greenkeeper til en årsløn på 50 pund.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.