Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Annonce

Start din opsparing tidligt og gå flere år tidligere på pension

Du kan gå på pension op mod tre år tidligere end ellers, hvis du starter tidligt med pensionsindbetalingerne. En beregning fra Nordea viser, at hvis du som 25-årig indbetaler 1.000 kr. om måneden på en aldersopsparing har du det, der svarer til tre årslønninger for en gennemsnitsdansker efter skat i hånden, når du nærmer dig pensionstilværelsen.

Er du klar på at arbejde til du bliver 70? Mindst? Hvis du ikke rigtig kan se dig selv knokle løs til din 70 års fødselsdag, så er det en god ide at tjekke din pensionsordning. Og starter du tidligt med at spare ekstra op, kan du skære flere år af din pensionsalder

Nordea har beregnet, hvordan din pensionsopsparing vil se ud, hvis du kan undvære 1.000 kr. om måneden, mens du stadig er på arbejdsmarkedet. Beregningen er lavet ud fra en aldersopsparing, hvor du ganske vist ikke får fradrag for dine indbetalinger, men omvendt heller ikke bliver beskattet udover pensionsafkastskat, når pengene skal udbetales som pensionist. Beregningen tager udgangspunkt i en balanceret portefølje med halvdelen i aktier og halvdelen i obligationer og med et gennemsnitligt årligt afkast på 3,25 pct.

Starter du indbetalingerne som 25-årig kan du forvente, at der står omkring 630.000 kr. på kontoen (nutidskroner), når du nærmer dig pensionsalderen på 70 år. Danskerne har i gennemsnit ifølge Danmarks Statistik en indkomst på ca. 210.000 kr. om året efter skat, og dermed giver den ekstra opsparing mulighed for at kunne trække sig tilbage op mod 3 år tidligere fra arbejdsmarkedet end ellers, hvis du er vant til at tjene som gennemsnittet.

Ifølge seniorstrateg Tine Choi understreger regneeksemplet tydeligt, at renters rente-effekten bliver ganske stor set over en lang årrække, og at gevinsten bliver markant, hvis man starter tidligt med at spare op.

”Eksemplet viser, hvor vigtigt det er at starte tidligt med at spare op. Det vil kunne give en frihed til i højere grad selv at kunne bestemme, hvornår man vil gå på pension. Og hvem vil ikke gerne have muligheden for at kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet end ellers,” spørger Tine Choi.

Hun forklarer også, at hvis man starter tidligt med at give sin pensionsopsparing et ekstra boost, så vil den længere tidhorisont også være med til at kunne øge afkastet.

”Du kan alt andet lige tillade dig at tage en større risiko med dine investeringer, jo flere år, der er, til du skal bruge pengene. Set over længere tid vil aktier give et højere afkast end obligationer, så derfor kan du også tillade dig at putte flere aktier i porteføljen, jo yngre du er, og dermed øge dit potentielle afkast,” siger Tine Choi. Hun understreger, at det dog aldrig er for sent at starte med at spare op til seniortilværelsen.

Tal:
Tallene tager udgangspunkt i en aldersopsparing og er beregnet ud fra et forventet årligt afkast på 3,25 pct. (efter omkostninger, men før fradraget af pensionsafkast-skat på 15,3%). Der er i regneeksemplet taget udgangspunkt i en balanceret portefølje med halvdelen i aktier og halvdelen i obligationer. De viste saldi er beregnet i nutidskroner.

Pensionsalder: 70 år.

Indbetaling 1000 kr. om måneden på en aldersopsparing.

Start som 25 årig: 630.000 kr.
start som 30-årig: 550.000 kr.
start som 40-årig: 395.000 kr.
start som 50-årig: 255.000 kr.
start som 60-årig: 120.000 kr.

Kilde: Nordea

Beregn hvad du får ud af at komme tidligt i gang med pensionsindbetalingerne her

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.