Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Annonce

Skønne skånske vine - det vidste du ikke om Sverige

Vinmarker forbinder man mest med sol, varme og sydlige himmelstrøg, men i Skåne er vingårdene blomstret op over de seneste 20 år. De mange soltimer og særligt udvalgte druesorter er en del af forklaringen på succesen. Flere af vingårdene byder på smagninger og guidede ture i vinmarkerne. En af dem er den økologisk certificerede Hällåkra Vingård, der ligger cirka en times kørsel fra København.

Ejerne af skånske Hällåkra Vingård, Lotta og Håkan Hansson. Foto: Lotta Hansson
Ejerne af skånske Hällåkra Vingård, Lotta og Håkan Hansson. Foto: Lotta Hansson

Blinkende søer, skovklædte bakker og grønt så langt øjet rækker. Midt i al denne skånske frodighed ligger Hällåkra Vingård cirka en halv times kørsel sydøst for Malmø og kun en times kørsel fra København. Det er en både nem og meget smuk tur. For i det øjeblik man drejer fra motorvejen og ind i landet, er man som i en anden verden. Landevejen bugter sig igennem det bakkede landskab, hvor små hyggelige gårdudsalg dukker op hist og pist. Åbne marker forsvinder ud i horisonten og gyldent korn nikker i den blide vind. Og pludselig ser man skiltet, der viser vejen op til vingården – en lille grusvej, der fører til Hällåkra Vingård.

Og her mødes man af et frodigt paradis med stokroser og tallerkensmækkere overalt, terrasser, hvor træernes løv giver skygge for både sol og regn og en grøn, grøn græsplæne, som giver frit udsyn til vinmarkerne, hvor 20.000 vinstokke er plantet i den skånske muld. Synet af de eksotiske vinmarker på disse breddegrader er intet mindre end fantastisk.

Ejerne Lotta og Håkan Hansson tager hjerteligt imod, og snart står vi blandt de smukke planter, der står så strunke, som man ser det på billeder fra Sydeuropa. Og som trofast, år efter år, leverer druer til den vinproduktion, som Håkan Hansson er mester for. Høsttiden er nær, men lige nu hænger druerne stadig på deres stok.

»Mange spørger, hvordan det overhovedet er muligt at lave vin i Sverige,« fortæller Håkan Hansson og fortsætter:

»Nok ud fra den betragtning, at det er så som så med sol og varme. Og ja, klimaet er da en hel del koldere end sydpå, Men vi har sol og varme dage – og så har vi, hvad mange måske ikke tænker på - masser af lys.«

Vækstsæsonen i nord er kortere end i syden, men på en normal sommer modnes druerne, som de skal. Det gjorde de så ikke i år. Vejret har været koldt og regnfuldt, og Håkan Hansson skønner, at høsten i 2017 kun bliver på omkring 40 pct. af, hvad de plejer at plukke. Det svarer til omkring 3.000 flasker, hvor normalen er mellem 8.000 til 10.000 flasker.

»Så selvfølgelig betyder klimaet rigtig meget. Men det er første gang, det er sket for os, så måske skal vi bare sige, at det jo kan ske. Vi bor jo i et koldt land,« forklarer Håkan Hansson.

Ung branche med stort potentiale
Druer har aldrig været en naturlig afgrøde i Norden, men takket være en stigende interesse for vindyrkning, hårdføre hybriddruer og teknologiske fremskridt, dukker der flere og flere vingårde op i det kølige nord. Ikke mindst i Skåne, hvor man så småt begyndte at dyrke vin i slutningen af 1990erne. I dag er vindyrkningen i området i konstant fremgang. Branchen er dog stadig ung, og der drages hele tiden nye erfaringer, som man kan dele med hinanden.

Et af Håkan Hansson mål er at være med til at skabe, ikke bare skånsk vin, men nordisk vin:

»Vi bliver flere og flere vinbønder i både Danmark, Norge og Sverige, og det betyder uanede potentialer. Og engang i fremtiden tror jeg på, at vi kan ende med vores egen nordiske kvalifikationsbetegnelse.«

Et eventyrs begyndelse
Håkan Hansson er autodidakt, og til at begynde med var han meget i tvivl, om det overhovedet ville kunne lade sig gøre at dyrke vin i Skåne. Men en vinbonde fra Hillerød i Danmark, der også blev hans mentor, overbeviste ham om det modsatte. Og i 2003 begyndte eventyret med omkring 10.000 stærke vinstokke og hybriddruerne Rondo og Solaris, som begge er udviklet til et koldere klima. Begge druesorter har været med til at skabe to af Hällåkras fineste vine, den røde Hällåkra Rondo og den hvide Solaris, der også i dag er en stor del af årets produktion. For eksempel tog Solaris årgang 2014 en tredjeplads ved ’The Grand Annual Tasting’, afholdt i Paris i 2016.

Det tog fem år, før der blev sat propper i de første flasker, skabt på druen Rondo. Siden kom flere druesorter til som fx som Pinot Noir, Pinot Gris og Auxerrois Blanc. Alle sammen stærke vinstokke, der kan klare jordbund og klima. I dag består sortimentet også af rosé-vine, mousserende vine og en hedvin. Der produceres lige nu cirka 8.000 liter vin i alt om året på de omkring 10.000 vinstokke. Men yderligere 10.000 er ved at gro sig stærke, så produktionen forventes at blive fordoblet til næste år.

Ren og naturlig
»Vinen, vi skaber, smager som den jord og det klima, druerne er modnet i. Skarp, skøn, rund og blid – helt sin egen og helt vidunderlig. Det er en markant vin med mindre sukker og en mere fremtrædende syre end fx de sydlandske vine. Så inden en vinsmagning siger jeg altid: ’Glem alt om sydlandske vine, og koncentrer dig om at åbne smags- og lugtesans for vinens særegenhed og dens rene og naturlige smag’,« forklarer Håkan Hansson og fortsætter:

»Vi kan ikke skabe en Amarone i Sverige. Men vi skaber noget, der er lige så godt. Nemlig naturlige vine uden tilsætning, og vi tror også på, at det er det, fremtidens forbrugere vil have.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.