Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Annonce

Præsidenten er forsvundet: Bill Clinton springer ud som krimiforfatter

Forfattervejen er populær, når man har lagt den politiske karriere bag sig, og flere tidligere præsidenter og statsledere har gennem årene taget springet. De fleste holder sig dog til biografier og erindringer. Bill Clinton har nu valgt at skrive en politisk thriller.

Bill Clinton var USA's præsident fra 1993 til 2001. Nu har han valgt at gå forfattervejen, og har netop udgivet sin første roman. Foto: Hayden Schiff, Flickr
Bill Clinton var USA's præsident fra 1993 til 2001. Nu har han valgt at gå forfattervejen, og har netop udgivet sin første roman. Foto: Hayden Schiff, Flickr

Har man nogensinde stået foran biografi-hylden hos boghandleren, har man sikkert bemærket, at mange tidligere præsidenter, statsministre og premierministre har en biografi på markedet. Det er langt fra noget nyt, at tidligere statsledere og politikere udgiver en biografi om dem selv og deres politiske liv, når de har forladt den politiske scene. Derudover har flere politikere kastet sig over forfatterfaget og udgivet forskellige former for litteratur.

 

Bill Clinton springer ud som forfatter - få et resume af hans nyeste bog her

Blandt de berømte statsmænd finder man blandt andet den tidligere britiske premierminister Winston Churchill, der udgav en lang række erindringer, historiske bøger og fiktionsromaner - en samlet portfolio, der i 1953 udløste Nobels Litteraturpris. Og også Bill Clintons forgænger, den tidligere amerikanske præsident, Jimmy Carter, har udgivet flere fiktionsromaner.

 

Og nu er Bill Clinton så også sprunget ud som romanforfatter med krimi-thrilleren ‘Præsidenten er forsvundet’, som han har skrevet i samarbejde med den millionsælgende krimiforfatter James Patterson.

Ifølge Thomas Amsinck, indehaver af Bog&Idé i Charlottenlund og Søborg, skriver de fleste tidligere statsoverhoveder mindst én bog, når deres virke er bag dem. Men fiktionsvejen er mere sjælden at gå.

»Hvis man har været statsmand, vil man oftest gerne komme med den biografiske vinkel i form af en bog. For en bog dør aldrig, og biografien kan medvirke til at styrke forfatterens eftermæle. Nogle få begynder også at udforske fiktionen, selvom det ikke er mange. De fleste holder sig til biografierne, så det bliver spændende at følge denne udgivelse, om det bliver en succes, og om han kaster sig ud i flere romaner,« siger Thomas Amsinck.

Både fiktion og erfaring
Ifølge Thomas Amsinck kan man godt mærke en stigende interesse, når en offentligt kendt person udgiver en bog - både når det er fiktion og portræt.

»Jeg tror, Bill Clinton er blevet drevet af en god idé til et spændende plot, som er udført med en af verdens bedste krimiforfattere. Det bliver den type bog, som jeg tror, mange mænd tager med på sommerferie. Den er lige til højrebenet at læse ved en swimmingpool i eller på stranden. Det er en bog, der taler til den brede målgruppe«.

‘Præsidenten er forsvundet’ er 100 procent fiktion. Men ifølge Thomas Amsinck trækker Bill Clinton tydeligt på nogle af sine erfaringer fra præsidentembedet.

Selvom mange forfattere har forsøgt at researche og gøre sig nogle forestillinger om, hvordan det er, er det sjældent, at forfatteren bag rent faktisk har prøvet det på egen krop. Men Bill Clinton har med hele otte år i Det Hvide Hus så stor indsigt i embedet, man kan have.

Klik her og se de nyeste bogudgivelser

»Jeg synes, historien er sat sammen på en måde, så man som læser er godt underholdt. Der er flere passager, hvor man godt kan mærke, at han trækker på erfaringen, og det er jo netop det der er drivet; hvordan kan en Præsident forsvinde? Så den er nem at sælge med alle de spændingselementer den indeholder, og et forfattersamarbejde som er ret unikt« siger Thomas Amsinck.

Biografierne er enormt populære
Netop biografierne er et stort hit i boghandlen. Thomas Amsinck oplever, at der altid er stor interesse for bøger om kendte personligheder. Særligt når der skal gives gaver.

»Jeg oplever, at biografier er meget populære gaver. Enten fordi man ser en biografi om en person, som man ved at far, mor eller morfar godt kan lide. Eller fordi man måske ikke helt ved, hvad man skal give, og så er en biografi næsten altid en sikker vinder. Det sender et signal om, at giveren har gjort sig nogle tanker om gaven,« siger han.

Find inspiration til hvad du skal læse næste gang

Ifølge ham er det især det, at man som læser gerne vil tages med bag facaden, der udløser den store interesse.

»Det er i biografierne, vi føler, at vi får hele sandheden. Vi er måske blevet draget af personerne udadtil, og så vil vi gerne lære personen bag bedre at kende. Det gælder både, når det er politiske personer, historiske personer eller kulturelle personer,« siger Thomas Amsinck.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.