Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Annonce

Kør-selv-ferie eller ej? Se her, hvad du skal vælge

En kør-selv-ferie giver en frihed, som man ikke får på en pakkerejse med flytransport. Men det kræver god planlægning inden man ruller af sted til f.eks. Berlin – få tip til bilturen her.

”En stor fordel ved en kør-selv-ferie er jo netop, at man kan gøre stop på vejen og opleve landskabet på en helt anden måde, end hvis man rejser med fly” siger Jesper Ewald. Arkivfoto Scanpix
”En stor fordel ved en kør-selv-ferie er jo netop, at man kan gøre stop på vejen og opleve landskabet på en helt anden måde, end hvis man rejser med fly” siger Jesper Ewald. Arkivfoto Scanpix

Går turen til Berlin i egen bil kan man med fordel benytte sig af færgeruten Gedser-Rostock. Men det er ikke ligegyldigt, hvornår på dagen man starter bilen og sætter kursen mod syd.

Ifølge Jesper Ewald, salgs- og indkøbschef i FDM-travel, er det en god idé at undersøge, hvornår på dagen, det er mest hensigtsmæssigt at begynde rejsen. Det gælder også, når man kommer uden for Danmarks grænser, hvor der kan være motorvejsstrækninger, som er særligt travle i ferieperioder. Skal man nå en færge, er det desuden essentielt, at man reserverer plads til sit køretøj og har styr på, hvornår man skal ankomme for at køre ombord.

Spontane stop undervejs
Lige så befriende det kan være at rejse i eget tempo, lige så enerverende kan det være at høre på ”hvornår er vi der” fra bagsædet igen og igen. Tager man færgen til Tyskland, har man et indbygget stop på turen, som giver hele familien en kærkommen pause på rejsen. Jesper Ewald råder desuden til, at man danner sig et realistisk overblik over, hvor lang tid det vil tage at køre den strækning, som man har tænkt sig at tilbagelægge på en dag.

”En stor fordel ved en kør-selv-ferie er jo netop, at man kan gøre stop på vejen og opleve landskabet på en helt anden måde, end hvis man rejser med fly. Der er mulighed for at strække benene, gå en tur og nyde medbragt mad i smukke omgivelser,” uddyber Jesper Ewald.

Undersøg parkeringsforhold hjemmefra
Når man tager bilen med på ferie er det vigtigt, at man har undersøgt hjemmefra, om der er mulighed for at parkere i nærheden af det hotel, man gerne vil bo på.
”I storbyer er det ikke ret mange hoteller, som har parkeringshuse, slet ikke hvis de ligger centralt,” pointerer Jesper Ewald.
Derfor vil han opfordre til, at man på forhånd finder ud af, om der ligger et parkeringshus eller indkøbscenter med parkeringsfaciliteter i nærheden af det hotel, man har udset sig.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.