Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Annonce

Eksperter: Derfor foretrækker vi stadig den trykte bog

Gentagne gange har digitaliseringen forsøgt at tage livet af bogen. Men trods hård kamp fra andre medier, er det stadig den fysiske bog af papir, vi foretrækker.

Den fysiske bog er en sejlivet størrelse. Selvom teknologien er noget til bogmarkedet, læser vi den gode gamle papirbog mere end nogensinde. Foto: Scanpix
Den fysiske bog er en sejlivet størrelse. Selvom teknologien er noget til bogmarkedet, læser vi den gode gamle papirbog mere end nogensinde. Foto: Scanpix

Det er efterhånden mange hundrede år siden, Guttenberg opfandt trykpressen, der siden revolutionerede verden, som vi kender den. Siden er der blevet udgivet ufattelige mængder litteratur - alt fra store klassiske værker til billigbøger, børnebøger og små digtsamlinger, som kun få har hørt om. I dag har bogen fået konkurrence om forbrugerens tid fra mange sider, såsom Netflix, HBO, Podcasts, lydbøger, iPad, Kindle og meget andet.

Bill Clinton springer ud som forfatter - få et resume af hans nyeste bog her

Kulturforbrugeren har ikke bare mange muligheder, men ofte også en meget travl hverdag, hvor han eller hun skal have tid og overskud til at prioritere arbejde, familie, venner og fritd. Derfor har den gammeldags bog af papir flere gange været spået til at være et uddøende medie. Men noget tyder på, at det ikke er tilfældet.

Ifølge livsstilsekspert Julia Lahme, har bogen fået lov at overleve af en lang række grunde. For det første er bogen blevet et luksusprodukt.

»Bogen tilhører nu et luksussegment. Selvom der ikke har været prisstigninger, betaler vi meget mere i vores tid, fordi der er så stor konkurrence om vores opmærksomhed fra andre medier. Hvis du sidder med en bog eller har mange bøger stående fremme, signalerer du, at du er et overskudsmenneske, der er herre over din egen tid,« siger hun.

Det er Thomas Amsinck, indehaver af Bog&Idé i Charlottenlund og Søborg, helt enig i.

»Det sender et signal til omverdenen om, at du har givet dig selv tid. Jeg oplever også, at mange har brugt bogen til at signalere, at de har overskud. De har tid til at læse, fordi de har styr på alle andre ting i livet,« siger han

Den håndgribelige bog
En anden årsag, som også både Thomas Amsinck og Julia Lahme er enige om, er, at der ganske enkelt ikke findes et perfekt alternativ til bogen endnu. For selvom mange måske bruger flere timer på at se en serie på Netflix eller lytte til en podcast, er der få ting, der kræver fuld opmærksomhed på samme måde, som en bog gør.

»Hvis man har sine bøger på en tablet, hvor der popper beskeder fra Facebook op, bliver man revet ud af sin læsning. En svaghed er også, at man ikke på samme måde oplever, hvor tyk den er, hvor langt man er kommet, og at man ikke kan bladre hurtigt for at se, hvor langt næste kapitel er«” siger Thomas Amsinck.

At sidde med en bog, eller have en samling gode bøger stående fremme i privaten signalerer, at man har både tid og overskud til fordybelse. Bogen giver ro i en travl verden. Foto: Scanpix
At sidde med en bog, eller have en samling gode bøger stående fremme i privaten signalerer, at man har både tid og overskud til fordybelse. Bogen giver ro i en travl verden. Foto: Scanpix

Julia Lahme ser også en sammenhæng mellem den digitale verden, som de fleste danskere i stor stil har omfavnet, og vores ønske om netop at lægge det digitale fra os nu og da, og i stedet tage fat i reelle fysiske produkter som bøger.

»Jo mere vores hverdag er optaget af den digitale verden, jo mere søger vi papirformatet, når vi har fri. Det her med, at papir føles forskelligt, man kan lave et æseløre, man kan dufte til den, man kan skrive noter i margen. Der er mange kognitive måder at forstå det på, når man læser en bog. Og så kan man låne en bog til en ven - det er svært at gøre digitalt,« siger Julia Lahme.

Her er de romaner, som fik 'fuldt hus' hos de danske avisanmeldere

Lyd i andre situationer
Det betyder selvfølgelig ikke, at hverken lydbøger eller e-bøger har fundet sin plads i markedet. For begge dele ligger i skarp konkurrence med den fysiske bog.

»Når man skal ud at rejse, har man typisk en enkelt eller to fysiske bøger, og så har man måske nogle flere liggende på sin tablet. En bog vejer bare mere i kufferten. Mange synes dog ikke, at det der med at ligge med en skærm er det samme som en rigtig bog,« siger Thomas Amsinck.

Ifølge Julia Lahme er det dog nogle helt andre situationer i hverdagen, vi buger lydbøger og podcasts. For hvor man fordyber sig med bogen og lukker omverdenen ud, kan man godt lave andre ting, mens man lytter.

»Lydbøger og podcasts er også stærke konkurrenter til bogen. Men de to formater henvender sig til nogle andre situationer end bogen gør. Podcasten og lydbogen er det aktive menneske, der laver andre ting samtidig med at man lytter til historien, mens man sætter sig ned med en bog og fordyber sig. En lydbog eller podcast kan man sagtens høre, mens man lægger vasketøj sammen,« siger Julia Lahme.

Find inspiration til hvad du skal læse næste gang

Og så er vi ifølge Julia Lahme stadig vilde med papir.

»Jo mere, der bliver talt om, at bøger er på vej væk, jo flere notesbøger, postkort, kuglepenne og fyldepenne køber vi,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.