Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Sponseret indhold

Ekspert: Pippi lærer dit barn at sætte grænser

Det kan være svært at vurdere, hvor meget man skal lade sit barn hænge over iPad eller tv-skærm. Familievejleder Lola Jensen, giver her gode råd til, hvad dit barn bør se og hvor meget.

Ifølge ekspert er tv-serier som eks. Pippi Langstrømpe med til at lære børn at sætte grænser. Foto: C More
Ifølge ekspert er tv-serier som eks. Pippi Langstrømpe med til at lære børn at sætte grænser. Foto: C More

Ifølge Danmarks Statistik brugte børn over tre år i gennemsnit mere end to timer på at se tv i 2015. Det tal er med al sandsynlighed ikke nedadgående i 2017, hvor tv-underholdning er tilgængeligt døgnet rundt. Med det store udbud, kan det være en udfordring at sætte rammerne for, hvor meget eller lidt tv ens barn skal se.

Familievejleder Lola Jensen har over tredive års erfaring med at rådgive forældre om opdragelse af de små poder. Mest kendt er hun nok for sin rådgivning i Go’ Morgen Danmark på TV2. Dertil kommer familievejledning, foredrag, undervising og bøger, hvor hun hjælper rådvilde forældre. Lad dig inspirere af hendes fem anbefalinger i forhold til børn og gode skærm-vaner her.

1. Tv-serier skal lære børn noget
Lola Jensen fremhæver som det første, at kvalitets-tv til børn er kendetegnet ved, at det lærer os noget om det at være menneske.

”De serier, som vi selv husker fra vores egen barndom, er dem, som vi har lært noget af. Tænk på Cirkeline, Lotte og Anna, Bamse og Kylling, Alle vi børn i Bulderby. Det er alt sammen eksempler på børne-tv, hvor persongalleriet er nuanceret, så både gode og mindre gode sider bliver tematiseret og vigtige dilemmaer bragt i spil. På den måde genkender vi os selv i figurerne og identificerer os med dem.”

Se Astrid Lindgrens populære serier her – Prøv 14 dage gratis

2. Lige til grænsen, men ikke længere
Ifølge eksperten må godt tv til børn også gerne udfordre.

”En karakter som Pippi tør være fræk på en måde, som barnet måske ikke selv tør være fræk. Det lærer børn noget om grænser, uden at de nødvendigvis selv behøver at gå til yderligheder. Den gode tv-serie til børn er meget tydelig omkring dette ved at overdrive, så det er klart for børnene, hvornår der er tale om virkelighed og eventyr”, understreger Lola Jensen.

3. Bruger situationer på tv i legen
Børn bruger ofte situationer på tv til at forstå og undersøge deres eget liv igennem leg.

”Hvis et barn sidder og ser Gurli Gris og fx reagerer på, at Far Gris gør noget dumt, så kan den situation bruges til at spejle en selvoplevet situation i barnets eget liv. Måske har barnet selv, eller en anden gjort noget forkert i børnehaven, og ved at koble denne oplevelse med situationen i Gurli Gris, bearbejder barnet efterfølgende en konfliktsituation gennem leg,” siger Lola Jensen.

Hun pointerer dog vigtigheden af, at man som forældre taler om konfliktstof med sit barn, gerne ved at sætte sig sammen med barnet og se tv.

4. Se fjernsyn sammen med dit barn
Netop dét, at sætte sig sammen med sit barn og se tv, kan være en udfordring i en moderne skærmalder.

”Når børn ser tv på fjernsynet, opstår der en helt konkret fysisk afstand, og gør det muligt at nå barnet og dele oplevelsen sammen med det,” siger Lola Jensen og fortsætter:

”Hvis barnet derimod sidder med en tablet 30 centimeter fra ansigtet, kan det have en næsten hypnotisk effekt, hvor barnet bliver suget ind i fiktionen og muligheden for at få kontakt med det, er meget sværere.”

Se Astrid Lindgrens populære serier her – Prøv 14 dage gratis

5. Max én time om dagen
Med mange skærme i familien og adgang til tv-underholdning døgnet rundt, kan det være nødvendigt at sætte en grænse for, hvor meget tid børn skal bruge på at se tv.

”Jeg er måske lidt firkantet på det punkt,” siger Lola Jensen og uddyber:

”Men jeg mener, at det er meget vigtigt, at tv-serier ikke stjæler barndommen. I en travl hverdag er det alt rigeligt, hvis børn bruger en time på skærmtid. De har brug for refleksionstid, hvor de kan fordøje dagens mange indtryk. Den slags pauser får børn kun gennem leg. Tv-serier fylder blot endnu flere indtryk på.”

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.