Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

På som få

Robyn lagde igen Danmark for sine små svenske popfødder med en overbevisende, cool og charmerende optræden i Falconer Salen.

Koncert med Robyn i Falkoner salen.
Koncert med Robyn i Falkoner salen.

Der er sket noget denne sommer. Danskerne har for alvor taget Sveriges unge popdronning til sig. Og vise versa.

I sommer væltede den klejne Robyn fra Stockholm Roskilde Festivalen. 20.000 rockhungrende vilde overgav sig betingelsesløst i støv en sen nattetime til det, der viste sig at blive festivalens helt store oplevelse.

Billedserie: Robyn i Falconer

Siden da har Robyn udsendt endnu et album, hendes andet i år og der kommer faktisk et tredje inden året er omme. Hendes arbejdsiver er til at blive forpustet af, især med tanke på, at hun på ingen måde har muret sig inde i et pladestudie - hun er tværtimod også igang med at vælte det meste af verden på de skrå brædder.

Selv det ellers så europæisk popforskrækkede USA, er på. Herhjemme har Robyn hittet voldsomt og nærmest uafbrudt igennem de sidste fire-fem måneder. Og kunne mærkes allerede inden hun entrede scenen i Falconér Salen på Frederiksberg. De festklædte unge mellem 20-40 år var klar, de var mejet ud til fest og lir. 

"Jesus, hun er cool"

Hovedparten af den udsolgte sal på knap 3.000 publikummer var kvinder, og i det sekund musikken startede efterlod de ingen tvivl om, hvad det er, der har draget deres opmærksomhed. "Hold op hvor er hun sej," "Jesus, hun er cool". Uanset hvor man bevægede sig rundt i salen, var svarene de samme. "Robyn har det," og så er hun ikke en starlet, der er afhængig af andres sange eller dyrtindkøbte producere.

Robyn kan det hele selv. Og ikke kun på plade. Højt sat er hun en meter og tres, men i modsætning til kollegerne Kylie, Madonna, Britney, Lady Gaga og alle de andre, behøver Robyn på intet tidspunkt at pakke sit show ind i dansere, billige vulgære tricks fra håndbogen eller scenografisk staffage.

Selv den største scene udfylder hun ene kvinde foran sit fire mands band af to trommeslagere og to tangent- og teknologiansvarlige. Så energisk er hun, at selv den mest hårdføre fitnessinstruktør ville have givet op efter 20 minutter. Konstant dansende, konstant løbende, konstant hoppende. Dertil en åben, evigt smilende, flirtende og udadvendt fremtoning. Robyn signalerer intet andet, end at hun er født til det her, at hun er en stjerne.

Billedserie: Robyn i Falconer

Vist spiller hun på mange af de samme ting, deriblandt på sex, som mange af hendes både mandlige og kvindelige kolleger, men hun gør det med et glimt i øjet og en charme, som det er umuligt at stå for. End ikke da hun på et tidspunkt under koncerten skrællede og spiste en banan med, ja, lad os nøjes med at kalde det visse seksuelle under- og overtoner, blev det hverken vulgært eller plat. 

Robyn er bare cool

For Robyn er bare cool, ikke til at stå for og umulig at stå stille til.

Musikalsk isoleret forholder det sig ikke anderledes. Søger man spadestikket dybere end den ørehænger- og åbenlyse festværdi, der er i hendes sange, vil man kunne notere sig, at det der for alvor gør hendes musik speciel, er hendes beats. Hendes tonstunge og uhyre stramme beats, som driver og driver musikken fremad. De har rod i hiphoppen og de rimer på poppen.

Derudover har især hendes sidste to plader, "Body Talk Pt. 1" og "Body Talk Pt. 2", et svært islæt af pumpende firserelectro - som mange af de senere års største, moderne soul- R&B- og hiphopstjerner- og producere ligeledes har anvendt.

Robyn gør det bare bedre, mere autentisk og farligt. Hun lefler imodsætning til så mange andre ikke for nogen eller noget. Det er take it or leave it. Efter det første kvarter peakede koncerten første gang altimens de fine parketgulvede gyngede af dansende fødder og væggene gav genlyd af alsang. Scenariet gentog sig både tre- og fire gange.

Naturligvis, fristes man til at skrive, med superhittet, den melankolske "Dancing On My Own" (efter 45 min.) som zenit. Meget bedre bliver dansabel popmusik ikke. Falconér Salen var som forvandlet fra kedeligt kongrescentrum til byens mest trendy danceklub med et finurligt svensk fingerknips. De betalende publikummer kunne have valgt at spendere en aften på første række foran TV-skærmene på DR1 og TV2 med amatører på rad og række og hygge med på middelmådigheden og Bubber-ficeringen af dansk primetime TV. 

Men de valgte anderledes. Og de valgte rigtigt, den ægte vare: kunstneren, performeren, den professionelle. Det efterlod pifteriet og klapsalverne ikke den mindste tvivl om, da Robyn takkede for opmærksomheden efter 55 minutter og derefter forlod scenen. For fem minutter senere at returnere med nye smil, mere tale til de fremmødte og længere nede i et mere humant gear. Magien var ikke lige så stor som i Roskilde, men i de rammer, med det publikum, kunne få have gjort hende aftenen efter.

Se billederne fra koncerten.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.