Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hostekoncert var vidunderlig

Koncert: András Schiff, klaver. András Schiff blev vred over de mange hosteanfald i Tivolis Koncertsal og afbrød sin optræden. Men man forstår ham godt – for hans klaverspil er måske verdens følsomste i øjeblikket.

Han minder lidt om Art Garfunkel – men ellers er der ikke meget popdreng over ham. András Schiff står for noget af vor tids bedste, mest forfinede klaverspil.

Den ungarske klaverstjerne kommer her heldigvis tit. Indtil for nylig var det med Beethovens klaversonater. På det seneste har han været mere optaget af Franz Schubert. At sidde i Tivolis koncertsal og høre ham tage 1.500 mennesker ud på romantikerens vinterrejser, er en utrolig oplevelse.

Nogle bliver ligefrem forkølede af det. I hvert fald hoster de sig gennem samfulde to timer. Hvilket gør aftnens slutning til et helt drama i sig selv:

Den ungarske stjerne har spillet sin Schubert gennem et par fortryllende timer. Manden stopper pludseligt, lægger hænderne i skødet og drejer sig mod tilhørerne. »Hjælp mig nu lidt! Please!«

Kort efter er den gal igen. Salen fyldes af fire-fem kraftige host. Denne gang lader han et højlydt »Hrmpf!« stønne ud gennem læberne – en højst usædvanlig reaktion for en musiker i arbejde, ikke mindst den ellers så kontrollerede ungarer.

Ekstranummeret kommer, men så...
Men ekstranummer giver han nu alligevel.

»Det varer kun to minutter«, siger han. Underforstået at man vel nok kan holde sig for munden så længe. Han sætter aftnens allersidste harmoni, holder sine hænder dramatisk over tangenterne, lader stilheden bemægtige sig det vældige rum – og i dét øjeblik hoster en kvinde kraftigere end nogensinde. Det lyder som et mindre skrig. Aftnens solist rejser sig og haster om bag scenen med en kraftig rysten på hovedet.

Lidt synd er det. Til daglig kan han prale med de mest koncentrerede lyttere i klassisk musik. Af gode grunde. Man får ikke et rigere, mere varieret klaverspil.

Et eksempel: Schubert selv blev aldrig den store pianist, hans musik ligger mærkeligt på tangenterne – hvilket godt kan gøre den svær. Men i Schiffs hænder lyder den hele tiden rigtig. De flintrer op og ned ad tangenterne på den naturligste måde.

Et andet eksempel: I selskab med Schiff virker gentagelser slet ikke som gentagelser, kun som muligheder for endnu mere variation. Her lyder to toner aldrig ens. To toner ud af aftnens tusinder…

Schuberts musik passer i det hele taget godt til ungarerens spil. Om muligt bedre end Beethovens musik gjorde det. Hans ufattelige kontrol kommer virkelig til sin ret:

Man mærker den miskendte Schubert tænke sig gennem sneklædte alpelande; uendelig hvide og åbne, men også sært kolde og triste. Og man hører den vennesæle Schubert lægge nysgerrige øren til en nymodens dans ved navn vals på sit elskede stamværtshus.

Vidunderligt. Simpelthen vidunderligt. Og dybt underholdende. Et program som dét i mandags trækker store veksler på tålmodigheden, skulle man tro. Men nej: Efter halvanden time med klaver alene og uden pause, kunne man sagtens strække benene og fortsætte halvanden time mere. Samtidig med at man har fået musik nok til flere dage.

Og host nok.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.