Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Analyse

Vælgernes oprør klemmer Venstre

Det tjener Søren Pind til ære, at han tager livtag med de dybtgående opbrud, som river de politiske landskaber op i Europa og USA.

Sidste år førte vælgernes oprør som bekendt til valget af Donald Trump i USA, ligesom mange var rystede, da briterne stemte Storbritannien ud af EU. Nu zoomer alle ind på rækken af valg i Europa, som i år kan betyde, at Angela Merkel lempes ud som tysk kansler, mens Marine Le Pen måske bliver den næste franske præsident.

Opbruddet er kommet bag på de etablerede partier, medierne og eksperterne, som ikke i tide har forstået mange vælgeres frygt for bl.a. ny teknologi, globalisering, ulighed og indvandring.

I Europa har oprøret i høj grad også været vendt mod EUs magt over nationalstaterne. Og 2017 kan blive et skæbneår for EU, hvis netop Marine Le Pen bliver præsident i Frankrig.

Stillet over for så store forandringer, der forstærkes af en polariserende debat på sociale medier og fordrejes af falske nyheder, er det ikke overraskende, at Søren Pind slår alarm.

Over for Berlingske opfordrer han politikere, medier og borgere til at gøre folkestyret mere robust: Han ønsker større ordentlighed i den politiske kultur i stedet for den råhed, som ofte præger konfrontationerne mellem politikerne på Christiansborg. Han drømmer om medier, der i højere grad dyrker substans og prioriterer ud fra væsentlighed i stedet for at jagte »klik« på nettet. Ja, mest af alt ønsker han fokus på »ansvar«, for han frygter, at vælgernes oprør i værste fald samles i en farlig sult efter at få stærke mænd til at rydde op i kaos.

At Søren Pind har fat i solide pointer, når han på denne led diagnosticerer den politiske syge, er åbenbart. Men det er også klart, at han ikke fortæller hele historien om oprøret.
På det seneste har fremtrædende iagttagere blandet sig i debatten med mere optimistiske budskaber. De ser rent faktisk et sundhedstegn i vælgernes oprør. De øjner mulighed for, at der kan dannes nye politiske alliancer, der vil være mere lydhøre over for vælgerne.

Herhjemme fremhæver journalisterne Lars Olsen og Erik Meier Carlsen i en række aktuelle analyser, at det er forståeligt, at mange vælgere nægter at fortsætte ad den sti, som flere af de etablerede og magtbærende partier udstikker.

Lars Olsen har i årevis advaret om folkeskolens fallit over for børn fra ikke-boglige hjem, som har haft det unødigt svært i uddannelsessystemet. Og han har tordnet mod en akademisk elites nedvurdering af håndens arbejde og dens mangel på interesse for at styrke de tekniske skoler. Han har også advaret om, hvordan centralisering har tømt byer og lokalsamfund for indhold. Han var en af de første iagttagere – med et ståsted til venstre – der advarede om fejlslagen integration og fremkomsten af parallelsamfund.

Erik Meier Carlsen så ligeledes tidligere end de fleste, at et oprør var på vej, hvor populisme og »elitisme« ville kollidere med et brag. Det skrev han om i bogen »De overflødiges oprør« i år 2000.
I årenes løb har han beskrevet, hvordan øget globalisering, EUs voksende rolle og massiv indvandring har ført til tab af identitet og nationalt fællesskab hos store befolkningsgrupper. I en analyse i Information forleden opsummerede han, hvordan eliten alt for længe har betjent sig af den såkaldte »nødvendige politik« som et middel til at fortrænge folks uro over den hastigt voksende immigration og EUs tyngde på bekostning af nationale parlamenter.

I analysen fastslår han, at den største lighed er blevet opnået i de nationale fællesskaber, og at det er logisk, at de mindre privilegerede er skeptiske over for globalisering og multietniske samfund.

Han er tæt på at afskrive venstrefløjen som en faktor, der kan skabe løsninger:
»Efter at troen på en politisk styret antimarkedsøkonomi er tabt, har venstre­fløjen først og fremmest kunnet tilbyde sine relativt privilegerede vælgere en følelse af moralsk overlegenhed ved at bekende sig uforbeholdent til nogle abstrakte menneskerettigheder, at være ’god ved de fremmede’, at ville ’fred’, ’rent miljø’ og ’økologisk kost’. Venstrefløjen har i deres vælgerkorps næsten helt mistet kontakten til resterne af arbejderklassen og de mindre privilegerede.«

I Kristeligt Dagblad er den verdenskendte økonom Jeffrey D. Sachs inde på flere af de samme temaer.
Ifølge Sachs spiller økonomi kun en mindre rolle for de folkelige oprør, og han peger specifikt på de nordiske lande, når han skal drive sin pointe hjem:
»Alle skandinaviske lande og deres naboer i det nordlige Europa huser højre­orienterede, populistiske partier, hvoraf nogle nærmer sig magten. Alligevel kan man ikke slå disse lande, hvad angår levestandard, social retfærdighed og lige muligheder.«

Han fremhæver, at en stor del af befolkningerne i de skandinaviske lande ønsker at samle sig om et primært socialdemokratisk velfærdssamfund, der gælder for danskere, svenskere og nordmænd.
»De holder af deres samfund; de vil bare ikke have nytilkomne ind. Så det handler eksplicit om indvandring – og er i bund og grund en demografisk og kulturel refleks,« siger han.
I interviewet advarer Sachs mod at tro på illusionen om en grænseløs verden og opfordrer i stedet indtrængende til at få kontrol med immigrationen ved især at få bremset den vilde befolkningstilvækst i afrikanske lande og standset de ødelæggende krige i Mellemøsten.

Han affejer politiske ledere, som Angela Merkel, der tidligere forsøgte at appellere til sine landsmænd om at være generøse og tage imod flere udefra.
Ifølge Sachs kan hun ikke få vælgerne med sig, fordi mange tyskere naturligt ønsker at vide, hvad ordet »generøs« dækker over, ligesom de vil vide, om der findes en øvre grænse, eller om generøsiteten er grænseløs?

Jeffrey Sachs pointe er, at grænserne skal beskyttes og bevogtes, for ellers vil der blive sat gang i en immigration, som er langt større og voldsommere end det, Europa har oplevet i de seneste år.
Iagttagere og eksperter kan udmærket få øje på alle de risici, der er forbundet med de nye oprør, og som Søren Pind advarer om i Berlingske. De ved også, at oprørene kan resultere i valg af inkompetente ledere, større polarisering mellem befolkningsgrupper og beslutninger om protektionisme, der kan bremse vækst og skade job.

Erik Meier Carlsen beskriver præcist, hvordan flere af de populistiske bevægelser savner et fremtidsperspektiv og tenderer mod at ønske sig fortiden tilbage. Men han fremhæver, at det er opløftende, at »utrygge, underkuede globaliseringstabere reagerer politisk og får mulighed for at indtræde på den demokratiske, politiske arena«.

Alt dette vil Søren Pind formentlig være enig i. Men lige nu er han en del af det regeringsbærende parti, Venstre, der skal reagere på oprøret med konkret politik, og det er svært.
Ser vi tilbage, har Venstre i en lang periode været et bredt folkeparti med kontakt til en stor del af befolkningen. Derudover har alliancen med Dansk Folkeparti skabt forbindelse til endnu flere danskere, som har følt, at de er blevet hørt.

I dag har Venstre ikke samme styrke som folkeparti, og alliancen med DF er i krise. Det kan få som konsekvens, at Venstre får sværere ved at reagere på vælgernes opbrud og skabe løsninger, som tilstrækkeligt mange vælgere kan se sig selv i.

For Pind og Venstre vil det være fatalt, hvis vælgerne i stedet begynder at se mod en ny alliance bestående af S og DF, som vi så konturerne af i ugens højt eksponerede fælles interview med Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl. Meget i dansk politik vil i de næste år blive afgjort af, hvilket af de store partier der dygtigst forstår at opfange og reagere på de opbrud, som Pind taler om.
Thomas Larsen er Berlingskes politiske kommentator

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.