Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Analyse

Regeringen lider endnu et nederlag – og nu et sted, hvor det kan gøre rigtig ondt

Det er et forventeligt, men smerteligt nederlag, at regeringen må opgive dens forslag til en ny boligskat. Nu venter svære overvejelser i en sag, hvor der er milliarder, magt og politisk hjerteblod på spil

Regeringen har lidt et smerteligt, men forventeligt, nederlag, skriver Berlingskes politiske redaktør, Kasper Kildegaard.
Regeringen har lidt et smerteligt, men forventeligt, nederlag, skriver Berlingskes politiske redaktør, Kasper Kildegaard.

Efter længere tids stilstand opgiver den borgerlige regering nu at få flertal for det udspil til en ny boligskat, som den har forhandlet med Folketingets partier om igennem længere tid.

I stedet vil regeringen gå i tænkeboks over påsken, og finansminister Kristian Jensen (V) lægger over for Jyllands-Posten ikke skjul på, at regeringen skal give sit forslag mere end bare en justering, hvis det skal have udsigt til at overleve de 90 mandaters benhårde virkelighed på Christiansborg.

Aflysningen er et forventeligt, men smertefuldt nederlag for regeringen.

Forventeligt, fordi det længe har stået klart, at regeringen på afgørende områder stod alene med sine ambitioner, og fordi dens udspil krævede meget mere finansiering, end der var politisk vilje til at skaffe i Folketinget.

Smertefuldt, fordi spørgsmålet om boligskat er et afgørende tema med betydning for en stor del af den danske befolkning, og fordi der for de blå regeringspartier er tale om politisk hjerteblod.

Særligt for Det Konservative Folkeparti er kampen mod stigende boligskatter blevet et definerende, politisk tema, som partiet har investeret betydelige mængder af politisk kapital i. Partiet har længe talt om, at den stigende grundskyld udgør en regulær bombe under de danske boligejere, og derfor har det ved de seneste to finanslove været et hovedkrav for partiet at få den fastfrosset.

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i november dannede sin nye, borgerlige trekløverregering var indrømmelser på boligskatten ligeledes et kardinalpunkt for Det Konservative Folkeparti under forhandlingerne om et nyt regeringsgrundlag.

Dagens aflysning af regeringens udspil sætter derfor det lille regeringsparti under pres, og partiet må gøre op med sig selv, hvor meget det kan holde til at give sig uden at skuffe sit bagland og udvande partiets profil i en tid, hvor vælgertilslutningen er lav.

Længe har partiet på vandrørene talt om, at det måske i sidste ende var bedre med ingen aftale end en dårlig aftale, men nu lyder analysen i partiet, at man nok bliver nødt til at give sig, og at den endelige aftale næppe bliver nogen sejr.

Det er endnu uklart, præcis hvor og hvordan regeringen må give sig.

Men den første forudsætning for at lande en aftale bliver formentlig, at den skal være billigere. Altså at man skal skrue ned for ambitionerne og dermed efterlade en mindre regning på politikernes bord, som skal findes ved at tage pengene andre steder.

Et sandsynligt scenario er, at det sker ved at opgive forslaget om at fastfryse grundskylden helt frem til år 2021 – et forslag, som koster milliarder af kroner.

I stedet kan man forestille sig en model, hvor man nøjes med at fastfryse den et par år – eksempelvis frem til år 2019. I det scenario vil eksempelvis Det Konservative Folkeparti samt også Liberal Alliance kunne gå til valg på at fortsætte fastfrysning.

En anden mulighed er, at man sætter et lavere loft over, hvor meget grundskylden kan stige med hvert år.

En tredje mulighed er, at man lader grundskylden stige, eventuelt mindre end ellers, men at man så lader boligejerne vente med at betale, til de sælger deres bolig. En såkaldt indefrysningsmodel. Det Konservative Folkeparti har dog tidligere udtalt sig kritisk om netop denne model.

Ligeledes vil regeringen efter alt at dømme blive nødt til at droppe forslaget om at afskaffe det såkaldte millionærknæk i boligskattesystemet – altså den højere skattesats, som træder i kraft, når ens bolig har en vis værdi.

Regeringen havde ellers foreslået en flad boligskat, men det har mødt modstand fra både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

En tredje potentiel mulighed er, at regeringen kan file på den såkaldte skatterabat, som skal gives som en kompensation til de boligejere, der med de nye og i visse tilfælde højere ejendomsvurderinger vil stå til et skattesmæk. Enten ved at nedsætte kompensationen eller ved at afgrænse den gruppe, der kan få adgang til skatterabat.

Trods aflysningen af regeringens forslag er det mest sandsynlige udfald dog, at Folketinget i sidste ende vil nå til enighed om en aftale om en ny boligskat. De fleste parter har en umiddelbar interesse i at få sagen landet, og Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har heller ikke en interesse i at lave en aftale, der skaber usikkerhed om privatøkonomien for landets boligejere.

Helt udelukkes kan det dog ikke, at prisen for en aftale kan blive for høj for Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, og der venter derfor også svære overvejelser internt i regeringen i den kommende tid om strategien og de mulige kompromiser.

Det har efterhånden fået banalitetens selvindlysende karakter at konstatere, at regeringen er udfordret. Udfordret af et sæt af politiske ambitioner, som den står ret alene med – og et folketingsflertal, der ikke har i sinde at gøre det nemmere for den.

Men det er nu engang, hvad der står tilbage, og som blot bestyrkes af aflysningen af dens boligskatteforslag.

Det er næppe heller sidste gang, vi ser det. På andre afgørende områder har regeringen ikke udsigt til at komme igennem med synderligt meget af sin politik – eksempelvis når det drejer sig om reformer af arbejdsmarkedet, højere pensionsalder eller lavere skat i blandt andet toppen af indkomstskalaen, som står absolut øverst på Liberal Alliances ønskeseddel.

Regeringen vil igen og igen forsøge at forklare, at det giver sig selv, når der ikke er 90 mandater bag dens forslag i Folketinget.

Men den jævnlige nederlagsfortælling vil slide på den og gøre det sværere at overbevise vælgerne om, at den gør en forskel.

Kasper Kildegaard er Berlingskes politiske redaktør.

OPDATERET KLOKKEN 01.05 den 6. april 2017.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.