Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Barometertjek

Konservative satsede alt – nu ser de ud til at indkassere gevinsten

Historien viser, at det kan være en farlig affære for et lille parti at gå i regering. Konservative ser dog ud til at slippe ustraffet fra det. Faktisk ser det ligefrem ud til, at Pape og co. belønnes for deres regeringsdeltagelse. Partiets seneste målinger er nemlig de bedste siden VLAK-regeringens dannelse. Det viser Berlingske Barometer.

(ARKIV) Justitsminister Søren Pape Poulsen (K), den 28. november 2016.
(ARKIV) Justitsminister Søren Pape Poulsen (K), den 28. november 2016.

Alles – man fristes til at sige stålsatte – øjne har i den seneste måned været rettet mod Liberal Alliances politiske udskejelser. Og dét i en sådan grad, at de Konservative for en kort stund har stået uden for mediernes søgelys.

Det laver Berlingske imidlertid om på, når vi i denne uges Barometertjek tager temperaturen på Det Konservative Folkepartis vælgertilslutning oven på mere end et år i Trekløverregeringen og nogle – mildt sagt – hektiske finanslovsforhandlinger.

SF viste tilbage i 2011, hvor farligt det kan være for mindre partier at gå i regering. Deres indtræden i den daværende S-R-SF-regering endte nemlig med at koste dem dyrt. Faktisk så dyrt, at partiets vælgertilslutning fire år efter var mere end halveret.

For de Konservative er historien dog en anden. Det viser Berlingske Barometer, som er vores vægtede gennemsnit af den seneste måneds politiske meningsmålinger.

Var der folketingsvalg i dag, ville de Konservative nemlig kunne mønstre omkring 4,9 pct. af stemmerne. Til sammenligning lå partiet til cirka 3,3 pct. af stemmerne, da VLAK-regeringen blev dannet 28. november 2016. Pape og co. kan altså glæde sig over en statistisk signifikant fremgang på trods af beslutningen om at gå i regering.

Ikke nok med det. Partiet kan også fejre, at de, fra at være det mindste parti ved folketingsvalget i 2015, er gået godt halvandet procentpoint frem. Dermed giver de Konservative altså titlen som Folketingets mindste parti videre til Alternativet, der ellers tidligere har præsteret at have god vind i sejlene.

Faktisk ville De Konservative også snige sig forbi Liberal Alliance, De Radikale og SF og blive det femtestørste parti på Christiansborg, hvis barometertjekket skulle vise sig at holde stik.

 

Berlingske Barometer viser et gennemsnit af de politiske meningsmålinger, der er blevet offentliggjort inden for de seneste 31 dage. En avanceret model ligger til grund for beregningen. Blandt andet tillægges nyere målinger mere vægt end ældre og de enkelte institutter vægtes efter deres måde at indsamle data på. Gå selv på opdagelse i Berlingske Barometers mange data her.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.