Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Efter et år i regeringen – LA står til lille tilbagegang

Et år efter at Liberal Alliance blev en del af den nye VLAK-regering, står partiet i dag til en lille tilbagegang.

Arkivfoto: Den nye trekløverregering under statsminister Lars Løkke Rasmussen (th) præsenteres på Amalienborg Slotsplads mandag d. 28. november 2016 heriblandt den nye udenrigsminister Anders Samuelsen (im)..(Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix 2016)
Arkivfoto: Den nye trekløverregering under statsminister Lars Løkke Rasmussen (th) præsenteres på Amalienborg Slotsplads mandag d. 28. november 2016 heriblandt den nye udenrigsminister Anders Samuelsen (im)..(Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix 2016)

På tirsdag d. 28. november er det præcis et år siden, at Liberal Alliance kom med i regeringen. I denne uges Barometertjek kigger vi derfor på partiets nuværende vælgeropbakning.

Liberal Alliance står til 5,5 procent af stemmerne - hvis der var folketingsvalg i dag. Det viser Berlingske Barometer, vores vægtede gennemsnit af den seneste måneds politiske meningsmålinger..

Til sammenligning landede de hele 7,5 procent af stemmerne ved sidste folketingsvalg i 2015. Den nye meningsmåling svarer til ti mandater og udgør dermed et tab på tre mandater siden sidste valg.

Kilde: Berlingske Barometer, 24.11.2017.
Kilde: Berlingske Barometer, 24.11.2017.

I løbet af november måned har meningsmålingerne dog svinget mellem otte og elleve mandater til partiet. Efter folketingsvalget i 2015 har de i folketingssalen sat på 13, så det er en nedgang uanset - dog med en forskel på mellem to og fire mandater.

I november 2016 blev Liberal Alliance en del af den nye VLAK-regering, og partiformand Anders Samuelsen fik en af de tunge ministerposter og nøglerne til Udenrigsministeriet. Liberal Alliance fik forhandlet sig til i alt seks ministerposter - mod Venstres 13 - og De Konservative fik tre.

Fra sidste folketingsvalg i 2015 til sommeren i år er de fleste Liberal Alliance-vælgere, der har valgt at trække deres støtte til partiet, udvandret til Konservative og Nye Borgerlige ifølge Gallups vælgervandringsanalyse.

Berlingske Barometer viser et gennemsnit af de politiske meningsmålinger, der er blevet offentliggjort inden for de seneste 31 dage. En avanceret model ligger til grund for beregningen. Blandt andet tillægges nyere målinger mere vægt end ældre og de enkelte institutter vægtes efter deres måde at indsamle data på. Gå selv på opdagelse i Berlingske Barometers mange data her.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.