Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Barometertjek

Dansk Folkeparti har mistet ca. 80.000 vælgere på en måned

Opbakningen til Dansk Folkeparti er faldet med to procentpoint, viser Berlingske Barometer.

Sagen om muligt misbrug af EU-penge koster især Morten Messerschmidt dyrt i vælgertillid. Også Dansk Folkeparti mister vælgere, viser Berlingske Barometer, der er et vægtet gennemsnit af politiske meningsmålinger. (foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix 2016)
Sagen om muligt misbrug af EU-penge koster især Morten Messerschmidt dyrt i vælgertillid. Også Dansk Folkeparti mister vælgere, viser Berlingske Barometer, der er et vægtet gennemsnit af politiske meningsmålinger. (foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix 2016)

Det har været en hård måned for Dansk Folkeparti, som næppe finder megen trøst i meningsmålingerne for tiden.

Vælgernes opbakning til partiet har nemlig taget et statistisk signifikant dyk den seneste måned, viser Berlingske Barometer, der er et vægtet gennemsnit af den seneste måneds politiske meningsmålinger.

Dansk Folkeparti er i barometeret gået 2,3 procentpoint tilbage, hvilket svarer til ca. 80.000 vælgere. På én måned. Et dyk af den størrelse er kun set tre gange tidligere i Berlingske Barometers seks-årige historie.

Barometeret viser i dag en opbakning på 17,9 procent til Dansk Folkeparti. Den 21. september kunne partiet ellers mønstre en tilslutning på 20,2 procent. Altså en forskel på godt to procentpoint. Den statistiske usikkerhed for partiet i disse to målinger er henholdsvis 0,8 procentpoint og 0,9 procentpoint. Dermed kan vælgerflugten ikke blot tilskrives målingernes usikkerhed.

Dansk Folkepartis vælgertilslutning

Vælgernedgangen kommer efter en måned, hvor partiet har været genstand for massiv kritik på grund af sagen om partiets misbrug af EU-midler.

Sidst, Dansk Folkeparti oplevede en vælgernedgang af den størrelse, var i foråret 2015, hvor Socialdemokraterne havde succes med at erobre partiets vælgere. Det skete under Socialdemokraternes storstilede annoncekampagne i starten af 2015. Dengang faldt partiets tilslutning ifølge barometeret fra 21,1 procent til 18,5 procent over en periode på ca. fem uger.

Berlingske Barometer viser et gennemsnit af de politiske meningsmålinger, der er blevet offentliggjort inden for de seneste 31 dage. En avanceret model ligger til grund for beregningen. Blandt andet tillægges nyere målinger mere vægt end ældre og de enkelte institutter vægtes efter deres måde at indsamle data på. Gå selv på opdagelse i Berlingske Barometers mange data her.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.