Virksomheder og politikere retter artikler om sig selv eller andre i internet-opslagsværk Wikipedia. Der er nemlig fri redigeringsret, og artiklerne er derfor ikke altid til at stole på. Folkene bag Wikipedia understreger da også, at Wikipedia ikke er en autoritativ kilde.
8. september 2007, 00:45 – opdateret 8. september 2007, 16:06
Den amerikanske efterretningstjeneste FBI gør det, danske skolebørn gør, det hollandske kongehus gør det, og dagbladet Politiken gør det.
Ligesom en lang række andre virksomheder, personer og organisationer bliver de fristet til at klikke ind på opslagsværket Wikipedia på internettet og foretage mere eller mindre heldige rettelser i de mange artikler.
Der er nemlig fri adgang til at rette eller redigere langt de fleste af de godt 68.000 danske Wikipedia-artikler, ligesom der også er mulighed for at rette i de fleste af de efterhånden to millioner engelsksprogede Wikipedia-artikler.
Dertil kommer fri redigering af artikler på en lang række andre sprog lige fra fransk og tysk til russisk og indonesisk, og denne mulighed for at fremhæve, forbedre eller fornedre fører hele tiden til ændringer i det virtuelle opslagsværk.
Rettelser kan spores
Men et nyt sporingsprogram gør det muligt at afsløre, hvor ændringerne bliver foretaget. Programmet kaldet WikiScanner kan spore ændringer på engelske, tyske, franske og kinesiske Wikipedia-sider tilbage til ip-adresserne på de computere, der er blevet brugt til at redigere siderne.
På den måde er det f.eks. blevet påvist, at tilføjelsen »Wahhhhhh!« til en artikel om Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad er foretaget fra en computer, der tilhører den amerikanske efterretningstjeneste CIA. WikiScanner har også afsløret, at luft- og satellitbilleder af Guantanamo-basen er blevet fjernet på en FBI-computer. Ligesom sporingsprogrammet har påvist, at der fra en PC i det hollandske kongehus er blevet ændret i en artikel om prinsesse Mabels tidligere forhold til en nu afdød narkogangster.
Slut med skolebørns omskrivninger
»Det sker hele tiden, at der bliver ændret i artikler,« siger en af dansk Wikipedias pressekontakter, biolog og lærer Malene Thyssen.
Selvom nogle af rettelserne er egentlige manipulationer foretaget af myndigheder eller virksomheder, så sammenligner hun de fleste af dem med »noget, der bliver skrevet på bagsiden af en toiletdør«. F.eks. skoledrenge, der klikker ind på wikipedia.dk og opdager, at de så nemt som ingenting kan lave om i artiklerne.
Derfor har folkene bag dansk Wikipedia da også blokeret for adgangen til at redigere i artikler fra computere i danske folkeskoler. Eleverne kan ikke altså ikke længere rette i artiklerne i skoletiden, med mindre de først bliver registreret som brugere af Wikipedia.
»Vi har snakket meget om, hvorvidt vi burde begrænse adgangen for skoleelever. Vi vil helst ikke begrænse mulighederne for at bidrage til artiklerne. Men i tilfældet med skolerne er det nødvendigt,« beklager Malene Thyssen.
Et øjebliks barnagtighed kan måske også forklare, hvorfor der fra en computer i dagbladet Politikens netværk blev ændret i en artikel om Wikipedia.
Således kan en anden af Wikipedias pressekontakter, Anders Wegge, berette, at navnet »Wikipedia« i artiklen 12. oktober 2005 blev ændret til ordet »fisse« fra Politiken-computeren.
»Men hvem der har gjort det er ikke til at sige,« tilføjer Anders Wegge.
De fleste har reelle hensigter
Ifølge de to wikipedianere er der mange mindre virksomheder, men også enkelte store, der foretager rettelser i artikler eller opretter artikler om dem selv.
Nogle gange er teksterne ren reklame, andre gange faktuelle korrektioner eller tilføjelser.
»Heldigvis er der i langt de fleste tilfælde tale om helt reelle rettelser,« siger Anders Wegge og henviser til, at også computere fra en organisation som Kommunernes Landsforening (KL) er blevet brugt til at rette faktuelle fejl i artikler om borgmestrene Erik Fabrin (V) og Ritt Bjerregaard (S) samt lokalpolitikeren Thor Grønlykke (S).
Wikipedia er ikke hele sandheden
Folkene bag dansk Wikipedia forsøger hele tiden at holde øje med ændringer i det elektroniske leksikon. Bl.a. med en såkaldt revisionsscanner for ip-adresser. Men det er umuligt at følge med i de mange tilføjelser eller rettelser, der hele tiden bliver foretaget i de godt 68.000 dansksprogede artikler.
»Man skal ikke bruge Wikipedia og tro, at man får hele sandheden. Wikipedia er indgang til ny viden, ikke en autoritativ kilde. Bare fordi det står sort på hvidt på skærmen, er det ikke rigtigt. Man skal altid bruge sin kildekritiske sans,« siger Malene Thyssen.
»Det er bl.a. en opgave for skolelærere,« tilføjer Malene Thyssen, der selv arbejder som lærer.
Altså er Wikipedia bedst til objektive sandheder. F.eks. at navnet på hovedstaden i det ækvatorialafrikanske land Gabon er Libreville. Men knap så god til subjektive emner såsom at beskrive statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard. Derfor er artiklerne om dem og et par andre danskere semibeskyttede, således at det ikke umiddelbart er muligt at redigere i dem.
Studiechef Per Andersen, Syddansk Universitet (SDU), bekræfter, at Wikipedia og andre kilder til oplysninger på nettet aldrig må blive betragtet som endelige sandheder.
»Nettet bliver brugt flittigt af de studerende til at søge og hente informationer. Det er er der heller ikke noget galt i, bare de husker at angive, hvor de får informationerne fra,« siger Per Andersen. Han tilføjer, at de fleste studerende formår at bruge Wikipedia på»en fornuftig måde«.
»Wikipedia kan være en god måde at begynde at lede efter kilder,« understreger han.
Hjemmesiden gør det muligt at se, hvorfra Wikipedia-artikler bliver redigeret. Bl.a. fremgår det, at der er registreret 69 ændringer i artikler foretaget fra Berlingske Tidende-computere. På wikiscanner.virgil.gr er det muligt at søge på bl.a. engelsksprogede hjemmesider.
