Videnskabet: Verden er fed

Næsten halvanden mia. voksne mennesker verden over er overvægtige eller fede – svarende til mere end en tredjedel af alle klodens voksne.

Verdens mest fedmeplagede land bortset fra nogle få stillehavsnationer er nu Mexico. Her uddeltes fredag den 3. januar den traditionelle »kongekage« til 200.000 mennesker.
Verdens mest fedmeplagede land bortset fra nogle få stillehavsnationer er nu Mexico. Her uddeltes fredag den 3. januar den traditionelle »kongekage« til 200.000 mennesker.

WHO har for længst udnævnt det til en global epidemi. En tikkende bombe under den globale folkesundhed.

Det er overvægt og fedme, det handler om – et emne, der har stopmætte danskeres og mange andre verdensborgeres helt særlige opmærksomhed her i tiden efter fortæringen af julens flæsk, øl og søde sukkersager.

Senest har en rapport fra det britiske Overseas Development Institute sat en tyk streg under problemets alvor.

Af rapporten fremgår det, at næsten halvanden mia. voksne mennesker verden over er overvægtige eller fede – svarende til mere end en tredjedel af alle klodens voksne. Man defineres som overvægtig, hvis man har et Body Mass Index (BMI) på mellem 25 og 30. Og fed, hvis BMI er over 30.

Det bemærkelsesværdige er imidlertid i mindre grad, at så mange af os er overvægtige i den rige, vestlige verden. Nej, det sande opsigtsvækkende er den fedmeepidemi, der i stigende grad rammer udviklingslandene.

I dag findes næsten to tredjedele af klodens overvægtige – over 900 mio. mennesker – i udviklingslande. I 1980 var tallet blot 250 mio. Også i den gamle, rige verden, herunder Danmark, har der været en stigning, men den har ikke været nær så kraftig.

Hvis man ser bort fra en række stærkt overvægtige stillehavsnationer som Nauru og Samoa, er verdens mest fedmeplagede nation således ikke længere USA, men dets sydlige naboland Mexico. Også Venezuela, Libyen, Irak og Tyrkiet er på den tunge globale top ti-liste med mindst 29 procent decideret fede blandt den voksne befolkning.

For Mexicos vedkommende er der tale om, at hele 70 procent af den voksne befolkning i dag kan betegnes som overvægtige eller fede. Ser man alene på børnene, er der i dag tre gange flere overvægtige i Mexico end for 30 år siden.

Den gennemsnitlige livvidde blandt mexicanske kvinder mellem 20 og 49 år er i dag godt 91 cm – mindst ti cm over idealet. Og over ti mio. voksne mexicanere lider af diabetes. Et tal, der er så højt, at man i en vis forstand kan tale om, at befolkningen spiser sig selv ihjel.

Den foruroligende udvikling i Mexico er bl.a. blevet kædet sammen med, at landet har verdens højeste forbrug af sodavand pr. indbygger. Det store land med næsten 120 mio. indbyggere er således Coca-Colas største marked efter USA.

Men sukkeforbruget pr. indbygger i Mexico er kun marginalt højere end det tilsvarende i Danmark. Og herhjemme spiser vi næsten 50 procent mere kød pr. mund, end de gør ovre i tacoens hjemland.

Alligevel ligger Danmark væsentligt pænere placeret på landelisten over mængden af overvægtige. Vi er ikke tykkere end svenskere og nordmænd, og tyskere, polakker, spaniere og i særdeleshed briter vejer tungere i fedmestatistikken, end vi gør herhjemme. Så måske er det slet ikke sukkeret og det animalske fedt, der er det reelt udslagsgivende – selv om alt naturligvis bør indtages med måde. Måske skyldes danskernes relativt pæne placering snarere vores trods alt forholdsvis høje aktivitetsniveau, vores fiberholdige brød – eller en hemmelighed i vores gener.

Lande som Mexico, Venezuela og Tyrkiet har på ganske få årtier forvandlet sig fra landbrugsnationer med masser af hårdt fysisk arbejde til stærkt urbaniserede nationer af store byer præget af stillesiddende arbejde.

Man cykler ikke, går helst ikke og værdsætter den pludselige mulighed for at kunne svælge i færdigmadvarer som chips, kager og sodavand nede fra det stadigt mere velforsynede supermarked.

Der er ingen grund til at tro, at verden kommer til at opleve en fedmeopbremsning i de kommende år. Tværtimod. I Kinas, Indiens og Afrikas hastigt voksende middelklasse går livvidden støt op, og det samme gør livsstilssygdomme som diabetes, åreforkalkning og hjertesygdomme.

Cykler skiftes ud med scootere og biler, korn og rodfrugter med kød og sukker, og overalt erstatter landbrugsmaskiner det traditionelle slid ude på markerne. Alt imens vandringen fortsætter ind til de store byer, hvor afstandene er korte og bekvemmelighederne omfattende.

Udviklingen er så bemærkelsesværdig, at WHO har udnævnt overvægt og fedme til et større globalt problem end underernæring. Det historiske vendepunkt indtraf for knap tre år siden, da Internationalt Røde Kors rapporterede, at der var under en milliard underernærede i verden, men langt over en milliard overvægtige.

FN anslår, at den globale fødevareproduktion vil være steget med ca. 60 procent i 2050, hvor der samtidig vil være omkring tre mia. flere munde at mætte. Det ender med, at der slet ikke er plads nok på kloden til alle de marker, køer, grise og evigt madbegærlige mennesker.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.