Vær god ved din mand - han er dårlig

Når mænd lægger sig med sygdom og klager sig, som var de to skridt fra himlens port, er der muligvis noget om snakken. International forskning viser, at kønnene reagerer forskelligt på vira og vaccinationer, og det kan have stor betydning for fremtidens epidemibehandling.

Da Vorherre delte trængsler og elendigheder ud, gav han fødslen til kvinderne. Mændene fik den frygtede mandeinfluenza.

De fleste kvinder kender turen: Det eneste, husets feberramte mandfolk kan magte i sin vegetative tilstand, er at bede om romtoddy i sengen, måske en sæson af »The Wire« på DVDen og eventuelt - for at afværge hånlige bemærkninger - hjælp til at google sig frem til beviser på, at »mandeinfluenza« er værre.

I så fald kommer hjælpen her: Han har formentlig ret, siger forskere.

Når et menneskes immunsystem er under angreb, opvarmes et center kaldet præoptisk nucleus i hjernens hypothalamus for at slå den indtrængende virus ihjel. En britisk neurolog, Dr. Amanda Ellison fra Durham University, har for nylig påvist, at siden denne del af mænds hjerner af hormonelle årsager er større, påvirker »overophedningen« dem mere.

»Så mænd får højere temperatur og oplever det værre,« siger Amanda Ellison til avisen The Telegraph.

Dr. Ellisons studie føjer sig til en andre internationale forskningskonklusioner, som direkte eller indirekte understøtter tesen om »mandeinfluenza«. I 2009 fandt forskere ved McGill University i Montreal, Canada, at hun-mus havde et stærkere immunforsvar mod vira end han-mus. Årsag: Hun-musenes østrogen.

Museforsøget blev siden betvivlet af konkurrerende forskere, fordi der var tale om genmodificerede dyr. Men i 2010 supplerede Cambridge-forskere med en tese om, at mænds mere eventyrlystne, udadreagerende adfærd fra naturens side har udstyret dem med et svagere immunsystem. Den »lev stærkt, dø ung«-mentalitet, som er indprogrammeret i mandekønnet, har snydt dem for kvindens forsigtige, forebyggende modstandsdygtighed.

I 2011 supplerede forskere ved Universiteit Gent i Belgien med en teori om, at kvinders bedre evne til at klare infektioner og sygdom er genetisk bestemt. Kvinder står, med deres to store X-kromosomer, stærkere end mænd, der må nøjes med ét X-kromosom og et mindre, svagere Y-kromosom.

Indiskutable kønsforskelle

I Danmark er vinterens influenzabølge aftagende, oplyser Statens Seruminstitut. Den toppede omkring jul og vil rinde ud, når det bliver varmere, og vi ikke længere klumper os sammen inden døre; i busser og på bakteriesvirrende kontorpladser, eksempelvis.

I år vil fem-ti pct. af befolkningen have været syge med influenza, når sæsonen slutter, anslår Statens Seruminstitut. Instituttet har ikke opgjort, hvor mange mænd i forhold til kvinder, der har været i dynerne i år eller hvor hårde veksler årets influenza har trukket på dem.

Men at der er forskel på, hvordan mænd og kvinder reagerer på sygdom, tyder mange forhold på, siger Christine Benn, leder af Grundforskningsfondens center for vitaminer og vacciner (CVIVA), en forskningsenhed på Statens Seruminstitut. Derfor vil hun heller ikke afvise, at mandeinfluenza rent faktisk er værre:

»Der kan sagtens være noget om, at mænd oplever influenza værre eller mere intenst end kvinder, for vi finder kønsforskelle, uanset hvor vi kigger hen i vores undersøgelser. På CVIVA oplever vi det primært i forhold til den respons, som forskellige vacciner har på drenge og piger,« siger Christine Benn.

Hun peger bl.a. på, at piger typisk har bedre nytte af en vaccine med en »levende« udgave af en sygdom, som mæslingevaccinen er et eksempel på. Drengene derimod har bedre nytte end piger af de »dræbte« vacciner som eksempelvis kighostevaccinen.

»De to køn har nogle underliggende forskelle i immunforsvaret. Der er noget, der tyder på, at mænd bliver mere akut og hurtigere syge. Det har evolutionært set givet mening, at mænd som »jægere« lagde sig ned og fik det overstået. Kvinderne, der skulle passe børn og sørge for løbende madressourcer, kunne ikke bare lægge sig ned og agere nærdøde,« siger Christine Benn.

Mere effektive vacciner

Selv om mænd kan glæde sig over at have forskernes ord for deres almene overlegne elendighed, så at sige, er sigtet med forskernes undersøgelse af kønsforskelle mere seriøst.

I såvel vores del af verden som i udviklingslandene, hvor befolkningen er langt mere udsat for potentielt dødelige vira, vil man med tiden formentlig kunne målrette og effektivisere behandlingen til kvinder og mænd. Ligesom man kan forestille sig, at almindelige vacciner såsom MFR-vaccinen til småbørn i fremtiden kommer i både en »lyserød« og en »lyseblå« udgave.

»Måske har det været for politisk ukorrekt, men i forhold til, hvor store kønsforskelle, der synes at være, er det et meget lidt udforsket område. I hvert fald herhjemme. I USA kigger de på og finder kønsforskelle inden for alt, og min forestilling er, at vi om et par årtier vil have forskellige behandlinger og vacciner til de to køn,« siger Christine Benn.

Forskningen tyder i øvrigt på, at man bliver mere syg, hvis man får smitte fra en person af det modsatte køn. På den vis kan man sige, at hvis manden derhjemme er et influenzaskvat, har kvinden i huset formentlig kun sig selv (sin egen virus, forstås) at takke.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.